Intel Core i5 661 - den nye processor generation

Hvis ydelsesforskellen på Intel Core i7- og Intel Core 2 Quad-serien ikke viste det tydeligt nok, så er sagen nu for alvor klar. Med lanceringen af henholdsvis Core i3 og den øvrige Core i5-serie er dagen oprundet, hvor sokkel 775-processoren er blevet et gammelt stykke elektronik, der er moden til at blive pensioneret.

Intel Core i5 600

Indledning

Da Intel for tre måneder siden fremviste den første og største Core i5-processor - nemlig Core i5 750 - skete det samtidig med introduktionen af P55-platformen. Der er dog sket en del på tegnebrættet hos Intel, idet disse nye Core i5-processorer blandt andet omfatter integreret grafik-kerne direkte på CPU\'en.

Den største nyskabelse ved den nye Core i5 600-serie er, at der nu er tale om en Dualcore - en processor med bare to fysiske kerner. Altså kort sagt efterfølgeren til det velkendte Intel Core 2 Duo-sortiment.

Intel Core i5 600

Ligesom med afsløringen af P55-bundkortene lancerer man fra Intels side denne gang H55-platformen, der danner basis for de nye Core i3 og Core i5-processorer. Begge er baseret på den store og fartgale Core i7, hvor Core i3 - som den mindste - er for de økonomisk bevidste, hvor prisen er vigtigste parameter. Af samme grund indeholder processoren således ikke alle funktioner fra hele Nehalem-arkitekturen.

I denne anmeldelse spænder vi Intel Core i5 600-seriens næststørste medlem - en i5 661 - på testbænken og sammenligner ydelsen med en Core 2 Duo E8600 samt platformens fire-kernede processor, Core i5 750.

Vores partnere