Leak: Første information om AMD's AM5-platform

Leak - Første informationer om AMD's Zen 5-platform
De første informationer om AMD's AM5-platform er netop dukket op, takket være et læk. Platformen vil blandt andet byde på understøttelse af DDR5-RAM.

Detaljer vedrørende efterfølgeren til den nuværende AMD AM4-platform er dukket op. AM5-platformen bliver en fundamental stor opgradering fra AM4, der blev introduceret sammen med første-generation Ryzen processorer tilbage i 2017. 

Ifølge lækket, vil AM5 benytte sig af en LGA 1718-socket. AMD ændrer altså sin sokkeltype fra PGA (pin grid array) til LGA (land grid array), hvilket betyder, at AMD bevæger sig væk fra pins på selve processoren. I stedet vil pins blive placeret på bundkortet - ligesom ved Intel. Informationen stammer fra Twitter-brugeren ExecutableFix.


AMD AM5-platformen skal konkurrere direkte mod Intels 600-serie platform, hvor begge er de første til at byde på DDR5-hukommelse til forbrugerne. USB 4 support er også forventet.
PCI Express Gen5-understøttelse bliver dog ikke en realitet, da det er forbeholdt Zen 4 "Genoa" EPYC-processorer.


AM5-platformen forventes at blive lanceret i 2022, sammen med Zen 4-CPU'erne baseret på 5nm teknologi.

Lækket skal selvfølgelig tages med et gran salt, indtil AMD melder noget ud.

Se AMD's roadmap herunder:

AMD Zen roadmap.png


Inden vi ser AM5-platformen og Zen 4-processorerne, forventes det, at AMD lancerer et Zen 3-refresh, samt en optimeret udgave af X570-platformen - X570S. Læs mere om dette her: MSI X570S bundkort lækket - X570 nu uden blæser.



Billeder og kilder: Videocardz

Vores partnere