Da jeg har modtaget HAF 500 inden den er blevet lanceret, har jeg fundet oplysningerne via reviewer guide sendt fra Cooler Master.
Specifikationer og features
Blæser support:
Radiator support:
Rundt om Cooler Master HAF 500
HAF 500 fra Cooler Master er et mid tower kabinet. Selvom de har hevet de gamle papirer frem på deres HAF-kabinet, så er det også tydeligt at se de har kigget på at lave et mere moderne design, som passer til tiden. HAF 500 byder på et godt airflow, men også på et stilrent design med bløde linjer som gør kabinettet skiller sig positivt ud. Selvom HAF 500 skal sørge for et højt airflow, så har Cooler Master stadig gjort plads til at der kan snige sig lidt RGB ind i kabinettet fra start. Som navnet indikerer er det en model som kommer med RGB fra start.
Fronten byder på en mesh front, som hjælper med det høje airflow, og gør de store blæsere kan få lov til at hive en masse kølig luft ind. Cooler Master har valgt at have HAF navnet diskret i kabinettet, og det kan svagt anes i toppen mellem panelet og mesh fronten.
Det er nemt at tage fronten af, da det bygger på et kliksystem. Det kan dog have brug for lidt hjælp inde fra kabinettet, for ikke at ødelægge noget plastik. HAF 500 har intet støvfilter monteret på fronten, hvilket undrede mig en smule, med den store mesh front, som hurtigt kan tage en masse støv ind.
Kigger vi på toppen at kabinettet, har Cooler Master HAF 500 monteret to USB-A indgange, én USB-C, lyd ind/ud combo indgang, samt power-knap og én knap til reset.
Tager vi et kig ind i kabinettet, får vi et bedre overblik med plads og muligheder, kabinettet byder på. HAF 500 har monteret skjuler til selve strømforsyningen, men stadig lavet hul til eventuelle ledninger kan komme op til grafikkortet og nederst på bundkortet. Ved siden af har de placeret et harddiskbur, med plads til to 3.5 harddiske, og ovenpå har de monteret en blæser, som kan hjælpe med at køle grafikkortet.
Cooler Master HAF 500 kommer med to 200mm RGB-blæsere. Sammen med én 120mm SickleFlow PWM ARGB og én 120mm SickleFlow PWM blæser. HAF 500 sørger altså for at du får en god start på kølingen i dit kabinet.
På bagsiden har vi syv PCIe ekspansions slots, som sørger for du har de nødvendige indgange til at kunne montere dit grafikkort eller eventuelt flere.
Går vi videre til bagsiden, har vi plads til to 2.5 SSD-harddiske. Udover det så er der monteret en lille HUB som gør det muligt at montere blæsere og LED til hubben fremfor på selve bundkortet. Der er omkring 24 cm plads til kablerne på bagsiden.
Støvfilteret på toppen er monteret med magnet, og det er nemt at afmontere ved rengøring eller hvis du skal have monteret blæser eller radiator i toppen.
Montering af hardware
Inden vi bevæger os over til montering af hardware i kabinettet, skal vi tage et kig på det medfølgende tilbehør. Der medfølger de nødvendige skruer til blandt andet at kunne montere bundkort og harddiske, også medfølger der strips til at kunne samle ledninger.
Strømforsyningen sættes ind fra fronten, hvor man skruer en skrue løs udvendigt, og derefter kan tage PSU skjuleren væk.
Med bundkortet monteret, kan vi tydeligt se der er god plads til at fører ledningerne rundt til de nødvendige steder på på bundkortet.
Pris
Prisen for Cooler Master HAF 500 har en MSRP på 1349,- DKK. Hvilket ligger i et prisleje med mange tilsvarende kabinetter.
Ønsker du at se flere detaljer omkring HAF 500, kan du finde mere på Cooler Masters hjemmeside, ved at klikke på banneret.
Konklusion
Det er blevet tid til at slutte testen af på HAF 500 fra Cooler Master, forventelig en start på en ny serie. Der er ingen tvivl om at fokus for tiden hos producenterne, handler om airflow. Hvilket også er klart med både grafikkort og CPU’er som kan ende med at opnå høje temperatur, hvilket sætter kravene høje til kølingen, samt kabinettet.
HAF 500 byder på et kabinet, som fra start kommer med fire monteret blæsere fra størrelsen 120mm og op til 200mm. Der er god plads i kabinettet, og det er tydeligt at se de prøver at skære alt unødvendigt væk for luften frit kan komme igennem. Selvom airflow har været deres fokus, så byder HAF 500 stadig på et flot design, og materialerne som er brugt er i en lækker kvalitet.
Kabinettet er nemt at arbejde med, og du skal ikke bruge alverdens værktøj for at kunne få monteret dit hardware eller hvis du skal ind og skifte en enkelt ting senere hen. Med en HUB på bagsiden, giver det dig flere mulighed for at få monteret så mange blæsere du har behov for, uden at du bliver begrænset af det antal som bundkortet alene tilbyder.
Men når alt dette er sagt, så er der dog nogle små detaljer som godt kunne have været gjort bedre fra Cooler Master. Først og fremmest, når den store mesh front, skal sikre et godt airflow, så virker det underligt at de ikke har monteret et støvfilter bagved, som kan sikre sig at der ikke kommer for meget snavs ind til din hardware.
Udover det så kunne jeg godt have brugt at de havde skjult kablerne bedre fra front panelet, så du ikke ville have et hjørne i toppen, som forevig vil springe i øjne, fordi alle kablerne samler sig der, før de bliver ført om på bagsiden af kabinettet. En lille detalje, som bryder det stilrene og flotte look, som ellers kunne have været muligt med HAF 500.
Det gør også at jeg slutter testen af med at give HAF 500 fra Cooler Master en score på 8 ud af 10. HAF 500 er en spændene kandidat, og jeg tror også med det fokus på airflow og den vej Cooler Master vil med denne serie, kan det blive et produkt som mange vil overveje. Prisen er sat fornuftigt, designet er flot og det er nemt at arbejde med. Der mangler bare de sidste detaljer i kabinettet for at det stige helt til tops.
Godt
Knap så godt
Score: 8