Premier League kampe vises i TV med EA Sports lyde

Premier-League-Aug-Sep-TV-games-Sky-BT
Snart kan man se Premier League kampe på britiske Sky med publikums lyde leveret af EA Sports.


Den engelske Premier League starter op igen d. 17. juni, efter at være blevet lukket ned på grund af COVID-19. Som mange andre steder, så er opstarten dog uden publikum på stadion, hvilket unægteligt betyder, at der kommer til at mangle nogen ellers ret faste dele af en fodboldkamp. 

Stemningen på stadion og opbakningen fra publikum er en stor og fast del af det bagtæppe, som udgør en TV transmitteret fodboldkamp. Uden publikum på stadion, så må man dog undvære den del af oplevelsen. 

sky-ea-fotball-sounds.jpg

Det har den britiske TV kanal Sky dog fundet en løsning på i samarbejde med EA Sports. Sky har meddelt, at deres dækning af de sidste 64 kampe i Premier League vil komme med et række nye tiltag. En af disse er EA Crowd noise, som er et lydspor leveret af EA sports, som seerne kan vælge at slå til for at få en mere komplet oplevelse. 

Det er en feature der er gjort en del ud af, og det er altså ikke bare tilfældige baggrundslyde, der bliver lagt over kampene. Det er derimod lyde specifikt tilpasset de forboldhold, der spiller i kampen. 

EA Sports FIFA.jpg

I meldingen fra Sky lyder det: 

"In partnership with EA Sports FIFA, Sky Sports has created a range of bespoke and team-specific crowd noises and chants to bring the vibrant atmosphere of the Premier League to the restart,"

Dem af jer der har spillet FIFA spillene fra EA, har sikkert allerede en god ide om hvad man kan forvente sig af lydsporet fra EA. 

Det nye tiltag er et tilbud og kan altså konfigureres af seeren og slås fra, hvis man ikke ønsker at have det med over kampen. 


Vores partnere