• TWEAK
• Software
• Spil

The Last of Us Part 2: TEST

The Last of Us 2 har været et af de mest omtalte spil i 2020 indtil videre. En masse problematiske ting er sket i opløbet. Her refererer jeg ikke blot til spoilers, og generel uenighed omkring selve storydelen. Jeg mener dog, at der er mere vigtige ting at snakke om: Crunch time hos Naughty Dog som har fået stor flack fra nettet for blandt andet, at angiveligt sende en ansat på hospitalet på grund af overarbejde og udmattelse. Derudover har Sony revet whistleblowers op med rødderne ved at tage alle YouTube videoer ned, hvori der blev snakket om storydelen og de spoilers der blev lækket. Når en YouTube video bliver taget ned med kraft har det en konsekvens for den kanal, som får videoen fjernet. Jeg ville blot informere om dette inden selve anmeldelsen starter, i tilfælde af det ville afholde nogen fra at købe spillet. Derudover føler jeg, jeg burde nævne at alle spoilers blev undgået inden skrivning af artiklen. 

Tag nej-hatten af, stram støvlerne, og luk nu den forbandede taske. Det er tid til apokalyptisk overlevelse, golfture og hævn med denne konsol generations favorit karakterer Joel og Ellie.

The Last of Us 2 er udviklet af Naughty Dog. Skaberne bag den originale Crash Bandicoot triologi, Uncharted serien, Jak and Daxter og naturligvis deres nyligste spil serie, The Last of Us.

The Last of Us 2 har været igennem mange delays, men den endelige udgivelsesdato blev altså d. 1. juni.

Spillet er udgivet af Sony i samarbejde med Naughty Dog.

Hvordan kører spillet?

Vi er stadig i PS4 eraen, så forvent de 30 fps og halvlange loading tider. Til gengæld har Naughty Dog tryllet en del når det kommer til det grafiske. På trods af en voldsom draw distance, og en overraskende fidelitet i alt fra karakterer til omgivelser, kører spillet godt. Selv på en ældre slim model oplevede jeg meget sjældent at dykke under de locked 30 fps. Endda med mange zombier på skærmen formåede spillet stadig, at tritte fint afsted uden problemer. På en PS4 Pro kan man skalere opløsningen op til 4k, og stadig holde sig solidt på de 30 frames.

The Last of Us Part 2 - Gameplay

Hvis man var fan af gameplay loopet fra det originale spil, vil man føle sig hjemme her: Du bliver smidt ind i et område med loot som skal findes i skuffer, skabe, håndvaske og på hylderne. Herefter crafter du diverse remedier til hvad du tænker næste kamp sekvens kunne have brug for. Der er også mulighed for at opgradere dine evner både i forhold til overlevelse men også kamp. Derefter er det enten en puzzle, eller blot en dør, som leder dig videre til området hvor AI’s spawner.
Rinse and repeat. 

Når det kommer til kamp sekvenserne ser vi dog en lille udvikling. De har taget combat fra 1’eren og bundet en lille sløjfe på, for at gøre det mere engaging. Du kan nu både lægge dig ned for at gemme dig under borde, biler eller i højt græs. Det kan også bruges til at gøre kamp sekvenser mere spændende ved at kaste dig rundt om hjørner som Max Payne med en hofteskade. Du kan hoppe frit og vaulte objekter for mere bevægelighed, samt klemme dig gennem små åbninger i vægge, eller dynger af stole og borde. Spillet i sig selv kan tweakes til at passe præcis til dine behov. Er du ikke meget for at kæmpe mod zombier, men vil gerne have en udfordring mod de andre factions? Fint det kan klares! Accessibility stikker så dybt, at du næsten kan spille spillet udelukkende ud fra din lugtesans. Naughty Dog har dedikeret meget tid blot på at sikre sig alle, uanset handicap eller andre problemer, kan nyde deres spil. Faktisk i en sådan grad man begynder at undre sig over, hvorfor vi ikke har haft den mængde hjælpemidler i andre spil, og om det er noget vi kommer til at se være en “industry standard” fremover.

Hver faction du møder igennem spillet har sin egen fremgangsmåde. Det forcer spilleren til at omstille sig til den nye udfordring. Nogle kommer blæsende mod dig med store maskingeværer og økser, imens andre sniger sig rundt i græsset, fløjter for at signalere hvor du er, og sender pile flyvende fra buskadset. Det gør hvert område unikt og det ellers halv stale gameplay loop, bliver frisket lidt op nu og da.

Hand to hand combat har også fået sig en væsentlig opgradering. Der er blevet taget brug af hvad der blev gjort meget populært i “souls like” spillene. Du har nu en dodge knap, der, hvis timet rigtigt, lader dig undvige et angreb, om det måtte være fra en zombies klør eller et menneskes økse. Derefter kan du følge op med et par slag, inden du igen bliver langet ud efter. Du kan også gå discount Jackie Chan og bruge omgivelserne til din fordel. 

Spillet er nemt at “cheese” sig igennem. Går man efter en mere indlevende oplevelse og spiller spillet ud fra det, kan det faktisk være en udfordring at komme igennem. På hard oplevede jeg aldrig at sidde fast. Havde dog stadig en væsentlig udfordring når der var mere end et par modstandere.

Efter spillet er gennemført får man mulighed for ”new game plus”. Det gør hver sværhedsgrad mere udfordrende så naturligvis måtte jeg give survivor+ et forsøg. Er du stærkt masochist er dette din sværhedsgrad. Den mindste lille fejl betyder øjeblikkelig død.

Der er desuden ingen multiplayer denne gang.

The Last of Us Part 2  - Det grafiske

Naughty Dog har gennem de sidste mange år imponeret med deres evne til at skabe livagtige verdener for os alle at udforske. The Last of Us 2 er ingen undtagelse. Tværtimod har de formået at skabe en solid version af Seattle der ikke blot ligner byen, men også har taget mange års råd og skader med i tankerne. Græsset er tæt bevokset, skovområder har vovet sig helt ind mellem faldefærdige skyskrabere, og dejlige parker er blevet til en jungle med fælder og jægere i alle former på lur. 

Om du står på et gadehjørne og kigger lige frem, eller om du er på toppen af en skyskraber, er der nok at lade øjet gå på opdagelse i. Deres brug af draw distance gør hele verdenen bliver bundet sammen, da du altid har øje for hvor dit mål er, og hvor du er kommet fra.
Deres brug af fauna til både at have indflydelse på gameplay, men også blot den visuelle del er genial. Sjældent har jeg set så livagtigt græs, deres texture arbejde men også animationen af det er uden lige. Det lyder som en mindre detalje, men når en væsentlig del af spillet har dig snigende igennem græs områder, som var du MacMillan på ghillie tur med Captain Price, er det en lille detalje som tager hovedsædet og er med til, at give en fornemmelse af Ellie virkelig ligger der blandt stråene.

Der er blevet taget brug af spritnyt motion capture udstyr, der virkelig viser der er noget at hente for de ekstra penge. Det er faktisk i sådan en grad at det nogle gange bliver en smule “uncanny valley like”. Om det er et plus eller minus vil jeg lade stå åben for fortolkning.

Lyd og voice over

Vi begynder nu at bevæge os ind i let spoiler territorium, ønskes en uspoleret oplevelse med spillet så spring da til bunden for scoren. 

Komponisten bag musikken i spillet er Gustavo Santaolalla som også lavede musikken til det første spil. Derudover har vi selvfølgelig Ashley Johnson og Troy Baker på henholdsvis Ellie og Joel.

Man kan i starten af spillet mærke den trykkede stemning mellem Joel og Ellie. Den måde de snakker til hinanden og det nye niveau af motion capture er med til virkelig at slå fast med syvtommersøm at de stadig ikke er på god fod. Musikken er en stor del af spillet. Du har flere gange mulighed for selv at spille et par noter på guitar rundt om i verdenen. Der bliver også taget brug af sange fra virkeligheden, som har fået sit eget apokalyptiske tvist, for bedre at passe ind i scenen. En af mine personlige favoritter er “Take on me”, som du har mulighed for at høre Ellie spille ret tidligt i Seattle. Jeg kan ikke understrege nok, hvor gode jeg synes alle voice actors er igennem hele spillet. Der var aldrig et tidspunkt hvor jeg fandt, at det var lyden der trak mig ud af spillet. Det var faktisk når musikken tog forsædet at verdenen virkelig kommer til live, og spilleren bliver opslugt.

The Last of Us Part 2 Story

Det mest omdiskuterede ved The Last of Us 2 er uden tvivl selve historien. Der vil være heftige spoilers i forhold til hvad der sker i starten af spillet.

Ideen ved hele historien er at det skal stå i kontrast til det første spil hvor selve arken var kærlighed og sammenhold. Denne gang er det had og hævn. Abby slår i løbet af den første time Joel ihjel. Et omdiskuteret valg da mange havde håbet på de kunne få et endnu et happy go lucky eventyr med Joel og Ellie. I sidste ende gør de det for at få spilleren til at hade Abby og det virker. Ellies del af historien omhandler hendes tørst for hævn og bygger på forholdet mellem hende selv og Dina. Man bliver så sat i skoene på Abby og bliver bedt om at spille den sidste halvdel af historien som hende. Her må jeg indrømme jeg måtte slukke for spillet. Jeg var vitterligt vred over at jeg nu skulle spille som hende der slog Joel ihjel. Hvilket mange andre også følte. Jeg satte mig ned et par timer efter og fandt faktisk at jeg begyndte at sympatisere med hende og hendes folk. De formår at trække i nogle tråde, nogle mere lusket end andre, for at få os til at se de faktisk er mennesker og alle dem man har brugt de sidste 10 timer på at jage, er ikke blot deres egen person, nogen er gravide, nogen har familie, venner, eller dyr. 

Selve historien flyder ret godt fra start til slut. Hvis det ikke havde været for de flashbacks man får. Det er klart vi skal have noget baggrundshistorie, specielt på de nye karakterer, men kunne man ikke have fundet på noget bedre i stedet for at trække en ud af historien, alle de gange det begynder at blive spændende. Nogle gange fandt jeg endda mig selv blive forvirret om hvor vi var henne i forhold til main story. På et tidspunkt er man 2-3 flashbacks deep. Selv efter min anden playthrough kunne jeg ikke gennemskue præcis hvor, hvornår og hvordan man er der. Det lyder forvirrende, for det er det.

Pris og Editions:

• Standard spillet: 396kr.- (laveste pris jeg kunne finde)
• Digital Deluxe Edition: 69.99$ - Indeholder bonus indhold til din PS4 + digitalt soundtrack
• Special Edition: 79.99$ - Indeholder alt over + Steelbook case, digital mini art book fra Dark Horse. og en 48 siders mini art book fra Dark Horse.
• Collectors Edition: 169.99$ - Indeholder alt over + Lithograph art print og et takke kort, replica af Ellies armbånd, 12” Ellie statue, 6 pins og 5 stickers
• Ellie Edition: 229$ - Indeholder alt over + The Last Of Us 2 logo patch, 7” vinyl med musik fra det originale soundtrack og replica af Ellies rygsæk

Konklusion

Lad os starte med story. Den har mange lyspunkter og steder hvor den gør noget rigtigt. Steder hvor man kan leve sig ind i universet og virkelig fordybe sig i historien. Det var dog en forfærdelig oplevelse at være så opslugt kun for at blive trukket ud i håret, og blive præsenteret med flashbacks som jeg i virkeligheden ikke kunne have været mindre ligeglad med. Ikke blot en gang men flere gange, og endda flere gange inde i samme flashback. Dét er mit største problem med spillet. Dets evne til at ødelægge pacing med flashbacks. Hverken combat, exploration eller historien for den sags skyld er særlig interessant i de her tilbageblik. Jeg fandt mig selv blive både forvirret men også frustreret og råbe på om jeg ikke nok bare kunne få lov at spille spillet.

Alt fra level design til modstandere til kompagnoner til textures er sublimt. Ingen tvivl om det.

Der er noget på begge sider der trækker hårdt i karakteren. Efter min første playthrough var jeg usikker på, om jeg overhovedet turde give spillet en score. For der er rigtig meget ved historien jeg ikke kan lide, men også mindst lige så meget jeg elsker. Det meste af combat og gameplay loopet er jeg fan af. Nok har de været en smule dovne på videreudvikling, men det kan jeg se igennem fingre med, da deres base er så solid. Lyd og voice er sublimt, jeg er ikke selv voice actor så alt jeg kan gøre er at lytte, og på intet tidspunkt fandt jeg det var mærkeligt eller “ham der lyder godt nok dårlig”.

Spillet er ikke perfekt, men det er heller ikke en mudderdynge, som mange får det til at lyde som. Jeg er ikke enig med de store review sites, men jeg er heller ikke enig med ”team hate”. Jeg lander et sted midt imellem. Spillet var bestemt et must-have for mig og det kan stadig tåle en playthrough mere. Men samtidigt kan det sagtens være et “jeg napper det på udsalg” for mange andre. Det er her mit råd ligger. Har du allerede spillet? Så var det nok et must-buy. Er du her for at finde ud af om det er værd at købe? Så vent på udsalg. Det er et godt spil men som forbruger ville jeg nok kigge andre steder lige nu. I hvert fald indtil vi ser et fald i prisen. Det håber jeg også reflekterer sig i min score. The Last of Us 2 ender med en score på 7/10.

Pros: 

• Fantastisk visuelt                                                                                            
• Lyden er sublim                                                                                                 
• En delende historie                                                                      
• Gritty og voldsom combat                                            
• Gode karakterer 

Cons:

• Pacing af historien
• Flashbacks
• Dårligt fortalt
• Ellie lukker aldrig sin taske