Xbox: Problem med manglende respons på controllere

Xbox - Problem med manglende respons på controllere
Flere brugere melder om problemer med de nye Xbox Series S og Series X controllere. Controllerne registrerer ikke input i flere tilfælde.

Flere ejere af Xbox Series X/S controlleren melder om problemer, hvor Xbox-controlleren ikke reagerer, ved tryk på en knap. Problemet ser ud til at påvirke spillere, der bruger Xbox-controlleren på både Xbox og computer.



Microsoft nævner dog, at de er i gang med at undersøge problemet. Præcis hvad problemet skyldes, er endnu uklart.

"We are aware some players may be experiencing unresponsiveness with their new Xbox Wireless Controllers and our teams are actively working on a solution." Skriver Microsoft.

Indtil Microsoft løser problemet, er det ikke så meget at gøre. Døjer du med problemet og har en Xbox Series X, kan det muligvis hjælpe at forbinde controlleren til systemet igen med et USB-C-kabel. Alternativt kan det måske hjælpe at nulstille konsollen, med dette er dog en større og mere bøvlet proces.


Xbox er dog ikke de eneste der har problemer med controlleren. Tidligere på Tweak, skrev vi også om DualSense controlleren, hvor folk oplevede problemer med såkaldt "drifting". Læs artiklen her: PS5 DualSense ramt af problemer med drifting.


Billeder og kilder: Microsoft, Gamerant

Vores partnere