Chill Bluetooth hue

Vi skal i dag have et produkt omkring testbænken, hvis lige vi ikke før har stiftet bekendtskab med. Vi har nemlig modtaget en hue med indbygget Bluetooth-headset fra danske Chill Innovation, og vi glæder os til at se, hvordan denne fusion mellem elektronik og en beklædningsgenstand er endt ud. Kan det praktiske forener med det innovative. Vi tager et kig.

Da du læste overskriften, tænkte du måske, hvad det nu var for noget, vi havde modtaget. En Bluetooth hue? Hvad skulle fordelen være ved at udstyre en hue med Bluetooth? Det skal vi sige dig, for inde i huen sidder der nemlig et headset, så du nu kan slippe for at bære både headset og hue, når du bevæger dig ud i vinterkulden og samtidig gerne vil tage musikken med dig.

 

Intro

 

Chill

 

Få overblikket:

  • Fås i flere varianter
  • Beklædt med fleece på indersiden og acryl på ydersiden
  • 2 x 30 mm neodymenheder
  • Indbygget Li-Polymer batteri, som holder strøm i op til 8 timer
  • Bluetooth 3.0+EDR
  • IP-55 certificeret. Fungerer helt ned til minus 20 grader Celsius
  • Kontrolpanel på huen
  • Er dags dato, 1/12 2014, set til 395 DKK inkl. fragt.

 

Find dagsaktuelle priser på PriceRunner.dk via banneret herunder.

 

PriceRunner

 

Specifikationer og features:

 

Vi har været en tur forbi Chills hjemmeside for at finde specifikationer og features. Disse kan I se herunder, og I kan trykke på specifikationsbilledet for at se det i fuld størrelse.

 

Om huen skriver Chill selv:

 

Lækker sort/hvid hue med indbygget trådløse Bluetooth høretelefoner og mikrofon i høj kvalitet. Glæd dig til at nyde din yndlingsmusik på farten - Hold varmen og slip for kabel besvær og synlige hovedtelefoner.

 

Denne smarte sort/hvide Chill BB-02BW Bluetooth hue er af meget høj tætstrikket kvalitet med dobbelt termo lag og indvendig blød Fleece for optimal temperatur regulering og komfort. Det moderne og stilfulde unisex onesize design passer til de fleste mænd og kvinder, med mindre du har et absurd stort kranium.


De indbyggede trådløse høretelefoner gør huen virkelig unik og alsidig. Tilslut blot huen til din Smartphone eller anden Bluetooth vært (iPad/tablet/PC mfl.), så kan du ikke blot nyde din musik i høj kvalitet, men også snakke i telefon - håndfrit. Chill huen har nemlig også indbygget mikrofon med ekko og støjreducerende teknologi.


De integrerede trådløse stereo højtalere er udstyret med 30mm membraner og Neodym magneter, som ikke blot giver et dynamisk lydbillede, men også en meget lav vægt. Du vil altså ikke opleve en mærkbar forskel fra en helt almindelig hue - udover nu at kunne høre musik uden at kæmpe med ledninger eller ørepropper som falder ud.


Højttalerne er diskret integreret med usynlige syninger udadtil, og med det lille kontrolpanel kan du nemt tænde/slukke, afspille/pause, styre volumen, skifte nummer, og sågar besvare telefonopkald mv. - uden at skulle have telefonen op af lommen/tasken.


Takket være det genopladelige Li-Polymer batteri får du helt op til 8 timers non-stop musik og tale. Vores innovative ultra kompakte Bluetooth V3.0+EDR design giver op til 10 meter rækkevidde, hvis du skulle have ekstremt lavthængende bukser.

 

Desuden en båndbredde på hele 3 Mbit/s, så du kan streame musik i høj kvalitet, på niveau med selv dyrere høretelefoner.

Chill Bluetooth huens elektronik opfylder IP55 standarden for beskyttelse mod regn, sne, støv og sved og fungerer endda helt ned til minus 20ºC. Højttalerne kan tages ud, hvis du ønsker at benytte den som alm. hue eller vaske den.


Der er altså ingen undskyldning for at blive hjemme på sofaen på selv de kolde vinter dage, når det nu pludselig er blevet langt sjovere, at komme ud og Chill\'e.

 

Specs

 

Unboxing:

 

Vi modtog huen i en plasticpose, så der er ikke meget unboxing at vise i denne omgang. Vi kan dog vise jer, hvad der fulgte med i posen, som var huen, et microUSB-kabel i lækker blå sleeving samt en lille manual.

 

Indhold

Vores partnere