gadgets

AUTHOR : Uber
PUBLISHED : 2020-02-14 08:51

Tesla problemer: Hjemkalder 15.000 Model X SUV


Teslas innovative over-the-air software opdatering åbner for trådløs opgradering af bilens systemer, og i nogle tilfælde at reparere bilerne uden du fysisk skal aflevere bilen på et værksted. Men nogle problemer kræver altid værktøjer og en uddannet mekaniker. Sidstnævnte stødte Tesla på med den seneste konstruktionsfejl, hvilket har resulteret i, at Tesla har hjemkaldt 15.000 Model X SUV køretøjer for at løse et problem med servostyringssystemet.

tesla model x


Dokumenter, der er offentliggjort af National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), forklarer, at aluminiumboltene, der fastgør det elektriske servostyrings systems gearhjælpemotor, kan gå i stykker, hvis de bliver korroderede. Hvis dette sker, kan bilisterne have svært ved at dreje rattet og måske helt miste power assist helt i styretøjet. Tesla understregede, ifølge Automotive News, at ingen uheld, kvæstelser eller dødsfald er knyttet til defekten.

“We have observed excessive corrosion on the bolts that attach this component to the steering gear in affected Model X vehicles. This corrosion has been observed primarily in very cold climates that use calcium or magnesium road salts rather than sodium chloride (table salt)”, skriver Tesla på deres hjemmeside.

Hvis du ejer en Model X, behøver du ifølge producenten ikke bekymre dig om problemet. Det påvirker kun de køretøjer, der er bygget i 2016; der er 14.193 potentielt involverede biler registreret i USA og 843 i Canada. Køretøjer fremstillet efter oktober 2016 er ikke en del af tilbagekaldelsen. Hvis du vil vide, hvornår din blev bygget, skal du kigge efter et klistermærke med identifikationsoplysninger i døren og finde den firecifrede dato på den (f.eks. 10/16).

Rettelsen er relativt enkel. Teknikere udskifter monteringsboltene og skifter styretøjet ud, hvis de finder fejl. Dele og arbejdskraft stilles gratis til rådighed. Tesla forklarer på deres hjemmeside, at de vil kontakte ejere af berørte biler individuelt for at planlægge en serviceaftale, så snart nye dele er på lager i deres region.

Der er endnu ingen informationer om biler i EU. 


Source & Image credit:

Tesla