Sony WF-1000XM4 præsenteres den 8. juni

Sony WF-1000XM4 præsenteres den 8. juni
Sony har netop inviteret til en livestream den 8 juni, hvor WF-1000XM4 høretelefonerne præsenteres.

Sonys kommende wireless in-ear høretelefoner WF-1000XM4, er blevet lækket flere gange indtil videre. Nu er Sony dog snart klar til præsentere høretelefonerne officielt.

Eventet har titlen "Sony Announcement for Music Lovers June 2021". Under titlen står der “Truly Silent. Tailored 4 you”, hvilket uden tvivl må hentyde til WF-1000XM4. 

Høretelefonerne ankommer med Sonys nye V1-processor, der byder på forbedret aktiv støjreduktion og stemmestyring. WF-1000XM4 får desuden et nyt og mere kompakt design, med et mindre opladnings-etui. 

Batteriets levetid forventes at komme op på 8 timer, mens etuiet sørger for op 24 timers ekstra strøm. Opladning sker via USB-C eller trådløst på kompatible trådløse opladere. Sony WF-1000XM4 er som noget nyt i WF-serien, også IPX4 vand- og støvafvisende.


Prisen er endnu ukendt, men den forventes at lande i den lidt høje ende, på omtrent 280 euro.

Læs mere om WF-1000XM4 her, og se den lækkede officielle produktvideo: Leak: Video fremviser Sony WF-1000XM4


Eventet streames live på YouTube. Følg med den 8. juni kl. 18:00 dansk tid.


Billede og kilde: Sony


Vores partnere