Corsair iCUE 7000D Airflow: Test

chassis PC Full-tower Corsair full Airflow ATX tower case 7000D
Corsair lancerede i 2020 en ny serie af kabinetter, 4000-serien, og i starten af 2021 kom de med serien 5000. Kabinetterne bød på et nyt lækkert design, hvor de præsentere to udgaver, som havde navnet Airflow og RGB. De fokuserede på hver deres område, men begge kom med et opdateret logo, fede små detaljer og plads til køling og hardware.

Der er nu et halvt år siden vi havde iCUE 5000D Airflow  til test, som endte med en score på 9 og great produkt. Denne gang har vi fået storebror ind til test, nemlig deres nye iCUE 7000D Airflow. Et kabinet som har taget det bedste fra de andre serier og gjort det større og vildere.


Specifikationer og features

Jeg har været inde på Corsairs hjemmeside og fundet forskellige specifikationer frem på iCUE 7000D Airflow. 

  • Type: Full tower
  • Dimensioner: 550 x 248 x 600 mm
  • Materialer: Metal, plastik og hærdet glas 
  • Bundkort support: Op til E-ATX
  • Harddisk pladser: 4x 2.5” + 6x 3.5” 
  • Maksimal PSU-længde: 225 mm 
  • CPU-køler maksimal højde: 190 mm
  • Grafikkort maksimal længde: 450 mm 
  • Farver: Sort og hvid
  • PCI-slots: 8+3 (vertikal grafikkort montering, kræver ekstra udstyr)

Blæser support:

  • Front: 3x 140 / 4x 120 mm (3x140 mm inkluderet)
  • Top: 3x 140 / 3x 120 mm
  • Bag: 1x 120 mm / 1x 140 (1x 120 mm inkluderet)
  • Bundkort plade:: 4x 120 mm 

Radiator support:

  • Front: 120 / 140 / 240 / 280 / 360 / 420 /460 mm
  • Top: 120 / 140 / 240 / 360 / 420 mm
  • Bag: 120 / 140 mm
  • Bundkort plade: 120 mm (Kræver HDD-bur fjernet)

tower chassis Airflow Full-tower case full 7000D PC ATX Corsair.JPG


Rundt om Corsair iCUE 7000D Airflow

Det er nu blevet tid til at kigge videre på selve kabinettet. Du kan med fordel også se vores test af iCUE 4000X RGB  og iCUE 5000D Airflow,  hvor du hurtigt vil finde mange ligheder, specielt ved 5000D airflow og 7000D airflow

case Corsair tower 7000D full Airflow PC chassis ATX Full-tower.png

iCUE 7000D Airflow er et full tower monster kabinet. Som serietallet 7000 indikere, så er det storebroren over dem alle til både 4000 og 5000 serien. Corsair har valgt at gå videre med det samme design fra de andre serier, men de har skruet op for volumen. Men med det samme stilrene og pæne design. På venstre side har vi et sidepanel i mørk tonet hærdet glas. Der er ingen skruer at finde på glasset, den del vender vi tilbage til. 

Med iCUE 7000D Airflow, har Corsair som navnet indikerer fokuseret på airflow. Derfor har kabinettet også en stilren front, hvor luften ikke bliver hæmmet af en front som kun lader lidt luft komme ind fra siderne. Det hele bliver kun brudt af et lille Corsair logo i bunden. 

Corsair Full-tower Airflow PC chassis tower 7000D case ATX full.jpg

Kigger vi på toppen at kabinettet, begynder iCUE 7000D Airflow at adskille sig fra de andre modeller. Her bliver vi nemlig udstyret med hele fire USB-A indgange, en USB-C, Jackstik, genstart knap og tænd og sluk knappen. 

PC chassis Airflow tower Corsair ATX case full 7000D Full-tower.jpg

Inden vi kommer til at skulle kigge ind i kabinettet og se hvor meget plads iCUE 7000D byder på. Vil jeg starte med at vise et billede af selve låsemekanismen. Med dette kabinet har du ikke behov for at skrue siderne fast. Begge sider sidder fast og kan åbnes ved hjælp af en lille låsemekanisme, hvor du bare skal bruge lidt kræfter på at åbne og lukke den igen, som en dør. De kan selvfølgelig skrues af, hvis du har behov for at få siderne helt af. 

ATX Corsair 7000D full Airflow case PC tower chassis Full-tower.jpg

Når vi får åbnet op, bliver vi mødt af rigtig meget plads. Udover det har kabinettet også gjort så selve kabelføringen kan blive ført pænt, og skjules med forskellige paneler. Det er selvfølgelig også muligt at få blæsere monteret i siden, hvis du fjerner det panel som sidder i højre side. 

Airflow tower PC Corsair 7000D full chassis Full-tower case ATX.jpg

iCUE 7000D Airflow kommer med tre Corsair 140mm AirGuide blæsere. Corsair har brugt energi på at udvikle disse blæsere til at give mulighed for koncentreret airflow. 

tower ATX PC case Airflow chassis Corsair Full-tower full 7000D.jpg

På bagsiden har vi otte PCIe ekspansions slots, udover det er der yderligere 3 i vertikal, som giver dig mulighed for at placere dit grafikkort vertikalt med ekstra tilbehør. 

7000D Corsair PC Airflow Full-tower full case chassis ATX tower.jpg

Åbner vi op bagtil, gør Corsair brug af et panel til at skjule for kablerne. Åbner vi yderligere op, får vi rigtige gode muligheder for kabelføring. Vi har også mulighed for montering af tre 2.5 SSD på bagsiden, ovenover er der en samling til blæsere. Så det er muligt at have seks blæsere tilsluttet til et stik på bundkortet. 

7000D tower Full-tower ATX Airflow full Corsair PC case chassis.jpg

ATX full case tower Full-tower Airflow PC chassis 7000D Corsair.jpg

Går vi længere ned, har vi harddisk burene, som giver plads til seks 3.5 harddiske. Som det ses gør det også pladsen lidt trang til ledningerne. Selvom det er et stort kabinet, optager de harddiske bur stadig pladsen, både fra mulighed for blæsere i siden, en større radiator i front og ledningerne fra strømforsyningen. 

Full-tower PC tower chassis case ATX Corsair 7000D full Airflow.jpg

Ønsker du at have monteret en radiator i front, kommer der et ekstra beslag med, som sørger for at lukke af ind til strømforsyning og det andet harddiskbur, så vi stadig får et pænt og stilrent design. 

Airflow tower PC Corsair 7000D full chassis Full-tower case ATX.jpg

Mesh-gitteret er monteret med et kliksystem, hvilket gør det nemt at trykke ud af frontrammen. Når gitteret er afmonteret kan du nemt komme ind til det fine støvfiltre som kan tages ud for rengøring. Corsair har virkelig gjort noget ud af at både at gøre deres kabinet funktionelt, stilrent og brugervenligt.  

chassis Full-tower tower case Corsair 7000D Airflow PC ATX full.jpg


Montering af hardware

Vi skal over til at montere noget hardware i kabinettet. Inden da tager vi et kig på det medfølgende ekstra tilbehør. Vi har en masse bånd til kabelføring, en masse skruer, en forlængerledning til 4-pin PWM, PCIe bracket og til sidst en manual. 

chassis Corsair Full-tower full PC tower 7000D Airflow case ATX.jpg

Strømforsyningen sættes ind fra siden, og det er ikke behov for at skrue noget af fra selve kabinettet. 

ATX PC chassis full tower Airflow Corsair case 7000D Full-tower.jpg

Som det ses har vi fået monteret bundkort og grafikkort sammen med de resterende dele. 

Full-tower tower chassis case ATX Airflow full 7000D PC Corsair.jpg


Pris

Prisen for Corsair iCUE 7000D Airflow er dagsdato sat til 1.899,- DKK som jeg mener er en rigtig god pris, når vi tænker på det er full tower kabinet og Corsair har skabt et produkt som tilbyder en masse fede features og lækkert design. Ønsker du at se flere detaljer omkring iCUE 7000D Airflow, kan du finde mere på Corsairs hjemmeside, ved at klikke på banneret herunder. 

Logo_Blk_Horizontal.png


Konklusion

Det er blevet tid til at slutte gennemgang af iCUE 7000D Airflow kabinettet fra Corsair. Corsair kom med med deres 4000 serie i 2020, efterfølgende blev vi introduceret til 5000 serien i starten af 2021. Begge gange med en score på 9 og great product. Der er ingen tvivl om forventningerne har været høje til deres 7000 serie som nu er kommet og Corsair har formået at hæve standarden. De har beholdt det flotte design og valg af materialer, og de har med 7000 serien skruet lidt ekstra op for det hele. Selvom det er et større kabinet, med plads til flere ting, har de også formået at lave et produkt som lige giver det ekstra i forhold til sine små brødre. 

Designet er simpelt, men det fungerer og mange som har fokus på airflow, så er den nye sti med kabinetter som fokuserer på dette tiltrængt. Selvom 1.900,- DKK hurtigt kan blive mange penge, så er det stadig et kabinet som formår at give dig fuldt udbytte for dem. Den fysiske størrelse er blevet hævet fra de to andre, dette gør også du ikke bliver begrænset på dit valg af hardware, om det er den store radiator du vil montere eller et RTX 3090 eller to endda, som skal fylde det hele. 

Ud over pladsen har du et kabinet som giver dig mulighed for at montere blæsere i siden, ved nemt at kunne fjerne panelet i siden. Du har en 6-vejs PWM blæser-HUB, og Corsairs RapidRoute kabelføringssystem, som også ses på blandt andet 5000 serien. Corsair giver dig ikke mindre ved at vælge større, men du får kun mere af de gode ting med tilføjelse af nogle nye og små detaljer. 

Vi lander på en samlet score på 10 ud af 10, samt vores Great Product award. Der skal ikke være nogen tvivl om at denne vej Corsair har valgt at gå med deres Airflow kabinetter fungerer og det fungerer rigtig godt. De har tænkt på alle små detaljer og de sørger for at følge den til dørs. Materialer og byggekvalitet er rigtig høj, og selve følelsen man får af materialet, svarer lidt til når du lukker døren på en lækker Audi. Det hele passer en perfekt sammen. Hvis du derfor er på udkig efter et kabinet som er større end de fleste, og du ikke vil gå på kompromis med design og pladsen til dit hardware, så er iCUE 7000D Airflow bestemt et kig værd. 

full Full-tower tower ATX Corsair chassis Airflow 7000D PC case.png


Godt

  • God plads
  • Plads op til 420 mm radiator i front
  • Lækker kvalitet og design
  • Nemt at adskille
  • Smart kabelføringssystem
  • Airflow optimeret
  • Støvfiltre i god kvalitet, og mange af dem
  • God pris kontra features

Knap så godt

  • Intet nævneværdigt.

Seneste kabinet

Vores partnere