Da jeg har modtaget Torrent Nano inden den er blevet lanceret, har jeg fundet oplysningerne via reviewer guide til sendt fra Fractal Design.
Specifikationer og features
Blæser support:
Radiator support:
Har du tidligere læst vores test af Fractal Design Torrent.
Rundt om Fractal Design Torrent Nano
Torrent Nano er et ITX kabinet. Modellen vi har modtaget til test er i en hvid version uden RGB i blæseren. Selvom at Fractal Design har lavet et kabinet i ITX version, har de valgt at holde det overordnet design fra deres Torrent serie. Vi er med NANO kommet helt ned i størrelsen, men det holder ikke Fractal Design tilbage for at gøre plads til det store hardware.
Fronten byder på samme design, som både Torrent og Torrent Compact, med et Fractal Design logo i bunden, og ellers det meget markante ”gitter” på fronten. Inde bagved gemmer sig et støvfilter og en blæser til at få luft ind i det lille kabinet.
Det er nemt at tage fronten af, som bygger på et kliksystem. Hvilket gør den nem at få af, selve støvfilteret sidder fast til fronten og kan derefter tages af, hvis den skal rengøres.
Kigger vi på toppen at kabinettet, har Torrent Nano indgange til lyd både ind og ud. Udover det har vi to USB 3.0 indgange, én USB-C samt en power knap og én reset knap. De har derfor ikke sparet på indgange, selvom vi er gået ned i den mindste størrelse.
Med sidepanelet fjernet, kan vi se hvad dette mini design har at byde på. Selvom der ikke er meget plads, så har de stadig formået at få plads til én 180mm blæser i fronten. Hvis du ønsker mindre, følger der beslag med, til at kunne montere to 120mm/140mm i fronten, eventuelt i form af et AIO system. Udover det er der også plads til to 120/140 blæsere i bunden og én 120mm blæser bag til.
Torrent Nano i hvid kommer med Dynamic X2 PWM X2 GP-18 PWM blæsere. De kan gå fra 300-1200 RPM og har et airflow på op til 153.7 CFM. Andre modeller kommer med Prisma AL-18 ARGB PWM blæsere, som har et mindre airflow på 146.8 CFM, men i stedet har RGB.
På bagsiden har vi tre PCIe ekspansions slots, Hvilket gør det muligt kun at have monteret ét grafikkort.
Åbner vi op bagtil på Torrent Nano, byder kabinettet på gode muligheder for at føre kablerne rundt. Der er plads til at montere to SSD 2.5 harddiske.
På toppen har vi mulighed for at montere strømforsyning op til ATX størrelse. Udover det så er der også mulighed for at montere en harddisk 3.5 i toppen.
Montering af hardware
Inden vi bevæger os over til montering af hardware i kabinettet, skal vi tage et kig på det medfølgende tilbehør. Med Torrent Nano får vi montage kit, hvis du ønsker at montere andre blæsere end den medfølgende 180mm, eller hvis vi ønsker at montere radiator til vandkøling i fronten. Udover det medfølger også en bracket til at aflaste grafikkortet, til sidst kommer en masse skruer og strips.
Strømforsyningen sættes ind fra toppen, og det er ikke behov for at skrue noget af fra selve kabinettet, for at kunne montere.
Torrent Nano understøtter ITX bundkort, og det er også tydeligt at se med montering af ITX bundkort, at der at der stadig er fin plads under til grafikkortet og blæsere i bunden. Udover det er der også lavet huller til at kunne fører kablerne rundt, og sørge for der ikke er for mange kabler rundt omkring i kabinettet, og sikre et bedre airflow
Pris
Jeg har fået en prisliste fra Fractal Design på følgende Torrent Nano modeller:
Ønsker du at se flere detaljer omkring Torrent Nano, kan du finde mere på Fractal Design’s hjemmeside, ved at klikke på banneret.
Konklusion
Vi skal afslutte testen af Torrent Nano fra Fractal Design. Endnu en Torrent har været forbi, og jeg kan næsten sige med sikkerhed, det bliver nok ikke mindre i den serie. Fractal Design sikre sig at dække det meste af linjen over med deres Torrent serie. Det er klart at for at have et kabinet i den størrelse så har Fractal Design været nød til at skære ting fra og overordnet set har de gjort nogle gode valg med de fleste ting. Jeg var dog lidt skuffet over ikke at se en mindre HUB på bagsiden, som eventuelt kunne have tilføjet tre til fem blæsere, fremfor at der skal bruges indgange på bundkortet, og man ender med ikke at kunne få et flot look uden alt for mange ledninger. Hvilket leder mig over til at ledningerne blæser monteret i bunden, også vil ende med at være synlige, og kan ikke skjules på en pæn måde.
Når det så er sagt, så byder Torrent Nano på en masse, og selvom vi har den lille størrelse, så kan det indeholde en masse. En mulighed vil endda være en af de helt store kort som for eksempel RTX 3080 eller RX6800, med en lille 120mm AIO som blæser luften ud.
Selvom jeg personligt savner blæserne i toppen, så vil denne lille størrelse nyde godt af luft som kommer nede fra og kan hjælpe med at holde det store grafikkort køligt under brug. Jeg vil stadig tro der kommer til at mange nogle blæsere til at få luften ud af kabinettet, fremfor kun at få kold luft ind.
Med Torrent Nano har Fractal Design fjernet glasset på bagsiden, og det er nu skiftet ud med aluminium, hvilket jeg uden tvivl mener er det rigtige valg. Det gør kabinettet mindre sårbart og jeg kan ikke se værdien i at vise alle sine ledninger frem, i stedet for at holde dem skjult.
Torrent Nano holder kvaliteten fra de andre, og på nogle punkter hæver den (bagsiden som ikke er glas), sammen med en kombination hvor du ikke behøver at begrænse dig for meget, når du skal putte hardware i. Torrent Nano kan altså være en oplagt kandidat, hvis du ønsker en mindre computer eller en LAN computer, som ikke skal nøjes med et lille grafikkort og en I3 fordi det bliver varmt.
Jeg slutter testen af Torrent Nano fra Fractal Design med en score på 8 ud af 10, sammen med safe buy. For hvis du ønsker et kabinet i et lille format, om det handler om pladsen på skrivebordet, eller det skal være et system du nemt kan tage med dig til alle dine LAN arrangementer i weekenden, så er Torrent Nano en rigtig god kandidat, med mange muligheder. Selvom størrelsen er lille, er der stadig plads til 280mm radiator i fronten, eller du kan beholde den store 180mm blæser, så du kan holde din mainstream CPU kølig.
Godt
Knap så godt
Score: 8