Gunnar Vayper EyeWear

Vi skal i dag se på GUNNAR EyeWear, og i denne tredje omgang, drejer det sig om deres Vayper skærmbrille. Læs med for at finde ud af hvad vi synes om den tredje, og foreløbigt sidste gamingbrille fra GUNNAR.

Vi skal i dag se på GUNNAR EyeWear, og i denne tredje omgang, drejer det sig om deres Vayper skærmbrille. Læs med for at finde ud af hvad vi synes om den tredje, og foreløbigt sidste gamingbrille fra GUNNAR.

 

large_front

 

GUNNAR Vayper EyeWear er som navnet indikerer, et par lækre skærmbriller, som er designet således, at det ravgule glas er i stand til at frasortere noget af det skadelige blå lys fra digitale skærme, som er en af grundene til at man kan får øjenbelastninger.

 

Hvis du har lyst til at springe til en specifik del af anmeldelsen, kan du benytte dig af quicklink menuen herunder.

 

Specifikationer

Design og test

Pris

Konklusion

English summary

 

Digitale øjenanstrengelser giver tørre og trætte øjne, sløret syn, visuelt stress, og hovedpine, blandt andet. Lys i det fulde spektrum, er det naturlige lys der kommer fra solen, og dækker hele det elektromagnetiske spektrum, fra infrarød til ultraviolet.

 

Lyset der kommer fra elektriske apparater er typisk fra LED skærme, som udsender kraftige blå HEV lysbølger. HEV står for High Energy Visible light. Fordi elektroniske redskaber typisk benytter sig af HEV lysteknologi, bliver vi mere end nogensinde før, udsat for store mængder af uønsket blåt lys, og det er her at skærmbrillerne er smarte at have.

 

Blåt HEV lys eksisterer ved en bølgelængde på 450 nanometer, og er særdeles hård for øjnene af flere grunde. Den primære grund er, at blåt HEV lys er den eneste bølgelængde, som gennemtrænger øjet helt ind til nethinden og dermed har mulighed for at skade den.

GUNNARs linseteknologi betyder at man har muligheden for at frasortere det uønskede og skadelige blå HEV lys. De ravgule linser er en effektiv løsning til at blokere det farlige lys, og de er samtidig i stand til at lukke det almindelige blå lys gennem glasset.

 

En lang række studier bakker behovet for bedre beskyttelse af øjnene op. Blandt andet en række undersøgelser fra USA, der har undersøgt den gennemsnitlige 13-årige amerikaners brug af elektroniske apparater. Det viser sig nemlig, at den gennemsnitlige amerikanske teenager på 13 år ejer tre digitale apparater, og bruger omkring 70 timer om ugen på at se på digitale skærme.

Brillen vi skal se på i dag, er en brille der er skabt af GUNNAR. GUNNAR Vayper er navnet, og som alle de andre skærmbriller fra GUNNAR, ankommer Vayper i en klar kasse af plastik, så man kan se hvad man betaler for. Brillen bliver præsenteret flot i kassen, og man kan se brillen hele vejen rundt gennem det klare plast.

 

Forsiden har et stort GUNNAR tag, samt frit udsyn ind til brillen, mens bagsiden har det samme frie udsyn, og tekst der anbefaler brug af GUNNAR briller under computerbrug. Vi springer direkte ud i anmeldelsen, og starter med et kig på specifikationerne på GUNNAR Vayper.

 

 

Specifikationer:

  • Linserne har en høj ABBE værdi på 51, som minimerer visuelle forvrængninger
  • Linserne har et medium index for lysbrydning på 1,51
  • De ravgule linser filtrerer 65% af det skadelige blå lys fra, ved bølgelængden på 450 nm
  • De ravgule linser tillader det blå lys fra 465 nm til 500 nm at komme ind, for at fremme de kognitive funktioner, samt hukommelsen
  • Den anti reflektive grunding reducerer genskin og refleksioner
  • Filtrerer 100% UVA og UVB lys
  • De ravgule linser har en 88% transmission af blåt lys
  • Brede linser
  • Kurvede briller, som følger ansigtets kurvatur
  • Stel lavet i stål, som øger fleksibiliteten og holdbarheden
  • Justerbar næsebøjle med silikonepads
  • Dimensioner: 134 mm x 130 mm
  • Vægt: 20 gram

 

tilbehoer_gunnar_vayper_gaming_eyewear_tweak_dk

 

Inden for optik, angiver ABBE tallet hvor stor en lysspredning et materiale har, og et højt tal angiver en lav lysspredning. Brillerne har en forholdsvis høj ABBE værdi, hvilket selvfølgelig betyder at der er en lav lysspredning.

 

Funktionen af det ravgule glas, er altså at udskille dele af det farlige blå lys, og dermed oplever man som bruger at farvespektret skifter en lille smule. Det er blevet tid til at se på selve brillen, så vi springer ud i det med en lille testimonial fra GUNNAR selv.

 

 

Design og test:
GUNNAR Vayper ligner mest af alt et par smarte sommersolbriller med et stel af stål. GUNNARs briller kommer i mange forskellige designs, og vi har allerede testet to par tidligere, det ene lavet i et samarbejde med Razer. Derudover findes de med forskellige former, men også typer af brilleglas der er valgt til modellerne.

 

Stellet er hvad der skaber brillen, og i GUNNAR Vayper, er der tale om et stel lavet i stål. Det er et letvægtsstel der føles meget fleksibelt. Det skulle ifølge GUNNAR selv, sikre en lang levetid og stor stabilitet under brug. Omkring øret er stellet beklædt med hård gummi i gråsort, som kan tages af og udskiftes, hvis det ønskes.

 

 

 

Af de tre sæt EyeWear vi har testet fra GUNNAR, er det der kendetegner Vayper, at det er let som en fjer, og har et meget sporty design. Stellet er ultra minimalistisk, og er meget slank ved tindingerne og om bag øret. Stellet er forholdsvis bredt, så det bør passe til selv de største hoveder. Og hvis hovedet skulle ske at være for stort, hvilket er svært, da undertegnedes kæmpe klods sagtens kan finde ned mellem stellet, er det lavet i en meget fleksibel stålkonstruktion, så det kan give sig lidt, uden at trykke på hovedet. Derudover finder vi justerbare silikone næsepuder, så brillen kan tilpasses ethvert ansigt.

Det er meget moderne linjer som karakteriserer stellet, som kunne være taget ud af en sportsstjernes personlige garderobe.

 

blue_hev_gunnar_vayper_gaming_eyewear_tweak_dk

 

 

Linsen er meget bred og følger hovedets kurvatur rundt om tindingerne. På grund af den brede linse, er rammen ikke er i vejen for noget af det man fokuserer på under brug. Omkring selve linsen er stellet så smalt, at man slet ikke kan se det. Det er helt perfekt, og brillen sidder så godt, at intet af glasset eller stellet er i vejen for udsynet. Som det skal være på en skærmbrille.

 

Komforten af brillen er vurderet ud fra mit eget indtryk, da jeg har et bredt hoved. For undertegnede, sidder Vayper brillen hvor den skal, og det er kun ENIGMA brillen fra GUNNAR, som jeg følte sad bedre. Jeg har et hoved der er lidt større end gennemsnittet, og brillen sidder godt på hovedet, og holder godt fast bag ørerne uden at klemme. Også med hovedtelefoner på, hvilket måske er det vigtigste aspekt ved komforten.

 

gunnar_vayper_glasses_gaming_eyewear_tweak_dk

 

Næsestykket er lavet med justerbare silikone næsepuder. Jeg oplevede på intet tidspunkt under testen nogen form for gener omkring næsten under brug. Der er intet at justere på, men det passede mig også helt perfekt.

 

blue_hev_gunnar_vayper_gaming_eyewear_tweak_dk

 

Jeg bruger utallige timer foran en skærm i hver dag, om det er på arbejdet eller i fritiden. Det varierer hvor meget tid jeg bruger, men det er ikke unormalt at det er fra to til otte timer på en dag, hvor jeg til dels arbejder om dagen, og gamer om aftenen. Og det finder sted på både computer, smartphone og konsol.

 

Det gule glas som frasorterer det skadelige blå lys, gør at man får et varmere billede at se på når man har brillerne på. Farvetonerne bliver justeret en lille smule, og den eneste anke jeg har ved dette, er at farven hvid, får et svagt skær af gul. Resten af spektret er stadig behageligt for øjnene at se på.

 

Brillerne har været brugt til dagligdags gøremål, såvel som arbejde og i fritiden med computerspil. Brillerne giver ikke en fordel i spil, når man ser på ens egne evner, men det de gør, er at de forhindrer at øjnene bliver trætte, når man har siddet foran en skærm i mange timer, og har brug for at præstere, for at vinde den sidste kamp, inden man siger farvel og tak. Der føler jeg at brillen kommer til fulde, da jeg selv har det med at få trætte øjne efter lang tid foran skærmen. Det har brillerne fra GUNNAR været i stand til at afhjælpe på bedste vis.

 

Jeg er ikke optiker, så alt det der følger står for min egen regning. Det er svært at vurdere den reelle effekt, som GUNNARs briller og ravgule linseteknologi rent faktisk har. Min oplevelse med GUNNAR brillerne, er at de gør præcis hvad de lover. Jeg har personligt oplevet færre øjengener, mindre trætte øjne, og jeg vil vove at påstå, at ting som hovedpiner, øjengener, stress og så videre, er ting som brillerne fra GUNNAR er i stand til at mindske betydeligt, såfremt at man rent faktisk husker at bruge brillerne.

 

front_gunnar_vayper_gaming_eyewear_tweak_dk

 

Efter flere uger med briller fra GUNNAR på hovedet hver gang jeg har brugt en computer, kan jeg konkludere for mit eget vedkommende, at jeg har færre øjengener, og jeg har meget svært ved ikke at anbefale folk der bruger meget tid foran en skærm, at anskaffe sig et par skærmbriller, og et par GUNNAR Vayper, er et rigtig godt bud på et par skærmbriller der gør arbejdet til UG.

 

Pris:
Som altid, har vi været forbi PriceRunner.dk for at hente en pris. For 718,00.- DKK inkl. fragt kan man købe GUNNAR Vayper. Om det er en pris der kan forsvares, er op til den enkelte, men for undertegnede er det en investering det er svært at forsvare ikke at gøre.

 

Er du interesseret i at læse mere om GUNNAR og deres produkter, kan du klikke på GUNNAR banneret herunder.

 

Gunnar_Logo_675_tweak_dk

 

Konklusion:
Det er blevet tid til at runde testen af og samle tankerne om GUNNAR Vayper, som er det tredje og sidste par EyeWear gamerbriller vi tester fra GUNNAR i denne omgang. Skærmbriller, og i særdeleshed skærmbriller fra GUNNAR, denne gang med Vayper i førersædet, tjener bestemt deres formål. De formindsker mængden af det farlige blå lys man udsættes for betragteligt.
GUNNAR Vaypers komfort er i top, men det kommer selvfølgelig an på hovedet der tester dem. Hvis du er interesseret i et par GUNNAR briller, kan jeg kun anbefale dig at finde et sted du kan prøve dem selv af, så du kan se om det er det rigtige stel for dig

 

Prisen på brillen er i den høje ende af de skærmbriller vi har testet. De kan erhverves for 718,00.- kroner inklusiv fragt. Det er umiddelbart en høj pris, når man sammenligner med GUNNARs andre skærmbriller, som gør præcis det samme, men som dog også har et andet design. Ikke desto mindre, får GUNNAR Vayper mine varmeste anbefalinger. Det er en lækker, let og sporty gamerbrille, som gør præcis det den skal

 

Det eneste som brillerne ikke gør så godt, er hvordan farven hvid præsenteres bag de ravgule linser. Hvid bliver forurenet en smule, og opleves mere som en hvid-gul farve, en ægte hvid. Det er et stort minus i undertegnedes bog, men det er noget jeg er villig til at bytte med, med tanke på fordelen der er ved at beskytte øjnene med et par skærmbriller.

Vi runder testen af med at give GUNNAR Vayper EyeWear gamingbrillen en karakter på 9 ud af 10. Det er et nogle lækre briller og et helt gennemført perifært produkt, og noget som jeg personligt mener bør have meget større fokus i fremtiden, i takt med den stigende digitalisering vi alle er udsat for på arbejdet og i fritiden. Godt gået GUNNAR.

 

Godt:

  • Komfort
  • Funktion
  • Færre øjengener

Mindre godt:

  • Hvid opleves som gullig med brillerne

 

English summary:

It time to conclude the test and gather our thoughts regarding the GUNNAR Vayper gaming EyeWear, which is the third and last pair of EyeWear we are testing from GUNNAR this time around. Screeglasses, and especially GUNNAR glasses, and this time with the Vayper EyeWear in the driver's seat, certainly serve their purpose. They diminish the amount of the dangerous blue light the wearer is exposed to considerably.
The comfort of the GUNNAR Vayper is top notch, but that's on my head. If you are interested in a pair of GUNNAR glasses, I can only recommend you find a place to try them out, so you can see if the Vayper is the right frame for you
 
The price of the glasses is at the high end of the screenglasses we have tested. They can be purchased for 718,00.- kroner including freight. It's a high price when comparing with GUNNAR's other EyeWear, which does exactly the same, but also has a different design. Nevertheless, GUNNAR Vayper gets my warmest recommendations. It's cool, lightweight and a a pair of sporty gamer EyeWear, which does exactly what it's supposed to do
 
The only thing that the glasses do not do so well is how the color white is represented. The colour white gets contaminated a bit and is perceived more like a white with a yellow tinge. It's a big minus in the my book, but it's also something I'm willing to trade, considering the advantage of protecting my eyes with a pair of gaming EyeWear. It's worth every penny.
We conclude the test by giving the GUNNAR Vayper EyeWear gaming glasses a score of 9 out of 10. It's a pair of delicious glasses, a great peripheral product, and something that I personally think should have a lot more focus in the future, due to the increase in digitization we are all exposed to at work and in our free time. Well done GUNNAR. 

 

 

 

 

 

 

tilbehoer_gunnar_vayper_gaming_eyewear_tweak_dk 

Vores partnere