Logitech Daedalus Prime G302

Logitech har tilsendt os deres nyeste mus til anmeldelse. Der er tale om deres Daedalus Prime G302, som er en mus optimeret til MOBA-gaming. Musen har hele seks programmerbare knapper, og en DPI opløsning på op til hele 4000 DPI. Med sin vægt på kun 87 g er denne mus meget let og nem at flytte rundt på. Vi ser, hvordan denne mus performer.

Logitech er jo en af de helt store spillere på tilbehørsmarkedet, uanset om det gælder headset, højtalere, tastaturer, mus eller webcams og meget mere. De laver nogle gode produkter, og de nyder verdensomspændende anerkendelse for deres kvalitet. I denne anmeldelse skal jeg skrive om deres nye G302 mus, som er optimeret til MOBA-gaming. Logitech G er Logitechs logo for deres gaming tilbehør.

 

Logitech G logo

 

Få overblikket:

  • Hårdføre knapper med metalfjeder
  • Seks programmerbare knapper
  • 240 - 4000 DPI
  • 2 lyszoner
  • Pris: 429 DKK

Find de seneste dagspriser på PriceRunner.dk ved at trykke på banneret herunder.

 

 

Kassens indhold:

 

Lad os se, hvad man får med i kassen, når man køber denne mus.

 

Kassen har fint tryk udenpå, hvor der på fronten er tekniske billeder af produktet, og så står alle specifikationer rundt om på kassen.

 

Kasse front

  

Bag på kassen står der lidt om målgruppen og en udtalelse om produktet fra en professionel gamer.

  

Kasse bag

 

Åbner man kassen og tager indholdet ud er dette, hvad man finder. Det er jo ikke meget, men man får det, man har behov for, nemlig selve musen, garantibeskrivelse samt en lille seddel med beskrivelse af, hvor man henter softwaren til musen.

 

Indhold

 

Specifikationer:

 

I specifikationerne ser vi en del detaljer om reaktionsevnen og registreringsevnen på musen. Der er også beskrivelse af friktionen, hvilket siger noget om, hvor godt musen glider på underlaget målt ud fra en Logitech G240 musemåtte. Musetasterne er nomineret til 20 mio klik, og glidepuderne er nomineret til 250 kilometer.

 

Specifikationer

Vores partnere