Xoro HSD 400 Pro DVD-DivX/Pro afspiller

I denne tid hvor Julen så småt nærmer sig er udbudet af produkter med potentiale til at blive lagt under træet i en rivende udvikling. Vi tager i denne test et kig på en DVD/DivX afspiller fra producenten Xoro, sat til rådighed af Shag.dk som også er eneste forhandler af dette lavprofils vidunder.


I denne tid hvor Julen så småt nærmer sig er udbudet af produkter med potentiale til at blive lagt under træet i en rivende udvikling. Vi tager i denne test et kig på en DVD/DivX afspiller fra producenten Xoro, sat til rådighed af Shag.dk som også er eneste forhandler af dette lavprofils vidunder. DVD afspilleren kan afspille det meste af hvad man lægger i den. Produktet har et godt udgangspunkt, men er det værd at bruge 1000kr på?


[Klik for stort billede]


Vi lægger ud med lidt specifikationer for afspilleren, som først og fremmest giver mulighed for afspilning af DivX pro, noget mange afspillere IKKE kan.


·
Power Supply: 95~240 C / 50~60Hz
· Power Consumption: 20 W
· Dimensions (W x H x D): 430 x 50 x 320mm
· TV System: PAL / NTSC
· Laser Semiconductor: Laser (650 nm, 780 nm)
· Operating conditions: 0°C - 40 °C, Horizontal platform

· DVD / DVD+/-R(W) / MPEG-4 / Xvid / DivX from version 3.11 and higher incl. DivX Pro / (S)VCD / Audio-CD / CD- R(W) / MP3 / Windows Media Audio (WMA) / JPEG & Kodak Picture-CD

· Component-outputs (Y, Cb, Cr)
· Progressive Scan VGA output (PAL und NTSC)
· Scart RGB Video output
· S-Video output
· Integrated Dolby Digital decoder
· 5.1-outputs for surround sound
· Digital output (optical & coaxial)
· Karaoke-Function with two microphone-inputs
· MP3 navigation without TV
· Zoom function
· Codefree
· Parental-Lock
· Upgradeable firmware
· Available colours: silver and black
· Including scart cable, remote control and manual



Som ved en enhver anden DVD afspiller finder man hurtigt en pose med tilbehør i pakken. I dette tilfælde er det ikke det store man graver frem fra dybet.


[Klik for stort billede]

Et scartkabel er at finde, som benyttes til at overføre lyd/billede mm. fra afspilleren til TV\'et. Kvaliteten er ikke noget at prale af, men et ganske enkelt og normalt kabel som man ellers kan købe til 20kr i diverse isenkræmmer butikker.


[Klik for stort billede]

En fjernbetjening er selvfølgelig også inkluderet, hvilket også er nødvendigt for at udnytte de mange muligheder DVD formater giver. Designet og kvaliteten er heller ikke noget af det der kan vække den store opsigt. Man bruger trods alt betjeningen en del og derfor bør man gøre en smule mere ud af det der i dette tilfælde mest minder om en gang plastikforvirring. Køn er den ikke, men dens funktion holder 100% og man finder hurtigt den knap man leder efter. Dog har Xoro valgt at fremhæve slowmotion tasterne frem for spoletasterne, hvilket ikke er optimalt, da man bruger sidstnævnte mest.


[Klik for stort billede]

Dokumentation er en stor nødvendighed for sådan en type produkt, og manualen er især et område der bør lægges stor vægt på, da systemet byder på en masse finesser og funktioner, der kan virke utroligt forvirrende og rodede uden den rette brugsviden.

Manualen er skrevet på de mest nødvendige sprog hvilket ikke inkluderer Dansk, desværre.

De mange forskellige funktioner som er fremhævet på fjernbetjeningen bliver kort beskrevet, ellers er der ikke den store hjælp at hente i en noget tam manual.


[Klik for stort billede]

Her har vi så afspilleren som er den primære og mest interessante del i pakken. Den er på et noget højere stil niveau end det tilbehør vi har beskrevet indtil nu. HSD 400 Pro findes både i sølv og sort, hvor det i de fleste tilfælde kun er sølv, når vi sammenligner afspillere i denne prisklasse.

Vi har i denne test fat i den sorte version, som nok er mest interessante for en masse brugere af HIFI produkter, som for det meste er produceret i sortlakeret plade. Bredden som er på 43 cm passer perfekt ind i de fleste systemer hvor fx. en forstærker, cd-afspiller, minidisc mm. indgår. Højden er på sølle 5cm hvilket gør at afspilleren er noget lavere end andre alternativer. Dette kan være en fordel i tilfælde hvor man evt. har en rest plads i systemet, hvor en anden slags enhed ikke ville passe ind. Hertil kan det siges at det ser utroligt stilet ud med den lave højde. I toppen kan vi på det første billede skimte Xoro logoet som er indgraveret på en fin diskret måde.


[Klik for stort billede]

Her er fokuset flyttet til fronten hvor man hurtigt bemærker lysændringen omkring displayet. Overfladen er produceret med et spejllignende materiale, som alt efter lys og vinkel udgør mat eller glansende facade.

Til højre ses de mest nødvendige knapper til at navigere i en film, og i højre side finder vi to mikrofon indgange til karaoke funktionen. Udover dette finder vi logoerne til de forskellige funktioner som afspilleren kan prale med i dens specifikationer. Læg mærke til den lille cd-skuffe, som vi kigger nærmere på længere nede.


[Klik for stort billede]

Bagpå sker der ting og sager, her er der absolut ikke tomt. Her finder vi et væld af forskellige tilslutninger hvad lyd og billede angår. Composite video og Super Video finder vi yderst til venstre, som man kan benytte i stedet for scart stikket, hvis dette ønskes og at man har tv\'et til det. Nederst finder vi udgange med Y, Rb og Pr signalerne.

Over video tilslutningerne finder vi et sæt lyd udgange som gør det muligt at overføre stereo signalet fra HSD 400 Pro til forstærkeren ved afspilning af cd. Udover dette er surroundsignalet ligeledes ført ud et koaksialt samt et optisk stik, hvis man ønsker at bruge en anden dekoder end den indbyggede. Dette kan spare kabler og hvis man har investeret i en dyr surround receiver, er det anbefalet at bruge dennes dekoder i stedet.

Har man ikke en receiver med indbygget dekoder eller bruger et aktivt sæt højttalere kan man benytte dekoderen, som ender ud i seks stik, hvor man kan tilslutte front og baghøjttalere samt center og subwoofer. Dekoderen kan tage sig af Dolby Digital lyd men ikke DTS.


[Klik for stort billede]

Flytter vi blikket lidt mere mod højre finder vi det kendte scartstik der indeholder en masse signalledninger hvad lyd og billed angår, men også kommunikation mellem afspillerne og TV\'et.

Til højre i billedet ser vi så noget som absolut ikke er alment på DVD afspillere, nemlig et VGA stik til tilslutte på en monitor, projektor mm. Så alt i alt kan man ikke rigtig sætte fingre på noget man evt. kunne mangler umiddelbart som almen bruger, hvad video udgange angår.


[Klik for stort billede]

I venstre side af afspillerens front finder vi som sagt de forskellige logoer på de funktioner HSD 400 pro bygger på der er beskrevet under specifikationer. Der er virkelig potentiale i dette produkt, og de fleste kan læne sig tilbage og nyde deres DVD afspiller der sluger de fleste formater den får lagt ind.

De to skrueknapper kan regulere mikrofonernes amplitude dvs. lydstyke og justere niveauet på et eventuelt ekko.


[Klik for stort billede]

Cd skuffen er en lille detalje som absolut skiller sig ud. Dens lave udformning giver et flot udseende og et ekstra pift til produktet. Motoren larmer ikke det store, men kunne godt være en smule hurtigere i funktion.


[Klik for stort billede]

HSD 400 pro byder på Progressive Scan som udlæser halvbillederne fra et signal samtidigt hvor man ellers ville tage et halv billede ad gangen. Dette udgør en større skarphed med flere detaljer. Denne funktion er beregnet til specielle HDTV samt diverse monitor/projektor typer der understøtter den funktion.


[Klik for stort billede]

For at illustrere den lave højde som vi tidligere har omtalt har vi sat en almindelig skrue-kapsel fra en 1,5L sodavand ind foran, da man derfor nemmere kan danne sig et billede af den reelle højde.


[Klik for stort billede]

Displayet har blå tekst og her har vi taget et billede tæt på hvor vi har undgået den spejleffekt som glasset har, en effekt som faktisk passer afspilleren yderst godt.

DVD
HSD 400 Pro gør arbejdet som DVD afspiller med glands, hvilket også ville være katastrofalt. hvis andet var tilfældet. Produktet er kodefrit og sluger derfor enhver form for landekode produceret DVD, hvilket gør det muligt at se film købt i udlandet. Denne funktion er fuldautomatisk og sker ikke ved at skifte landekode via fjernbetjenings-metoden, som mange andre rivaler benytter sig af. Farverne er flotte og billedet er i det hele taget pænt og skarpt. Desværre har afspilleren en noget længere start tid fra DVD\'en er sat i indtil den er påbegyndt sin afspilning.

Mpeg/DivX samt S(VCD)
Der er efterhånden mange afspillere der fået indbygget understøttelse for DivX formatet, hvilket gør det muligt at se film produceret med det hårdt komprimerede format. HSD 400 Pro giver dog mulighed for at se DivX pro, hvilket der ikke er mange der tilbyder. Afspilleren sluger derfor alt hvad man kunne putte i den af S(VCD) Xvid mm. uden problematik.

Filmen bliver fremvist i en flot og glidende form, men man kan godt mærke at maskinen skal arbejde for det, da det ikke er præcist det samme flow som man mærker ved afspilning af DVD\'er.

Farver er noget mere matte og der er da en mærkbar forskel fra det knap så komprimerende Mpeg2 DVD format til det hårdt pumpede DivX.

Musik/Mp3
Under afspilning er der ikke den store aktivitet på TV\'et, da afspilleren ikke har nogen rigtigt CD audio funktion, udover at den viser status tid på det nummer den er igang med at afspille. En mangelfuld funktion der godt kunne have været udbygget med equalizer og mulighed for at se numrene grafisk, for dermed at kunne navigere derfra. Det er muligt at vælge næste nummer via "skip knappen" eller "tal" knapperne, men ellers er der ikke det store at nævne. Alt dette er same tilfælde ved afspilning af Microsofts WMA lyd format, som også er understøttet ligesom Mp3 formatet er.

Når man lægger en Mp3 skive i sker der dog noget mere, og en grafisk stifinder vies på skærmen, hvori man med pileknapperne kan navigere rundt i de forskellige mapper.

Under afspilning kører et Peak Vu meter i toppen, præcist som vi ser det i software afspilleren Winamp samt andre produkter.Dertil vises status over tid samt hvilket nummer sangen har på Mp3 cd\'en. Hertil kan man indstille afspilleren til shuffle eller repeat mode, hvilket er ganske standard for de fleste produkter.

Drevet
HSD 400 Pro combi drev er utroligt støjsvagt hvilket er utroligt positivt og overraskende. De fleste af de DVD afspillere der er produceret af andre end de mest kendte som Sony, Pioneer, Samsung mm. har som regel en kedelig hyletone under aflæsning af mediet, hvilket kan føre til irrititationer i en stille scene hvor lydfokuset ændres fra filmen til afspilleren, hvilket absolut ikke bør være en realitet.

Menuer
Menuerne som er bygget op omkring opsætningen af DVD\'en og navigation på MP3/Divx Medier virker rigtigt funktionelt og lige til at gå til. Mp3 er muligt at navigere rundt i uden brug af TV, hvilket andre produkter kræver. Et flot valg af farver og kasse designs resulterer i nogle yderst brugbare menuer, som dog kan være lidt mangelfulde til tider.


Illustration: HDS 400 pro sølv



Vi har nu brugt lidt tid på HSD 400 Pro DVD/Divx Pro afspilleren fra Xoro og vi er blevet yderst glade for det lille smukke vidunder, der udover sit flotte udseende har en masse gode funktioner indbygget. DivX pro er understøttet og fungerer uproblematisk med et fornuftigt billede.

Billede, Mp3, lyd, DVD, DivX køres uden nogen problemer og er nemt at bruge. En af de rigtig gode finesser er støjniveauet som er helt i bund. Aldrig har vi haft en så lydsvag afspiller i armene.

En kedelig fjernbetjening og en yderst tam manual trækker ned hvilket er beklageligt. Man burde have gjort sig mere umage med at gøre netop disse ting bedre, da de er så utroligt vigtige. Afspilleren fejler intet og ideel til en glædesspreder under juletræet 2004. Vi kan varmt anbefale dette stilfulde og funktionelle produkt.

Xoro HSD 400 Pro kan købes hos www.shag.dk for 995kr. pt. December 2004.


· Flot udseende.
· God kvalitet på lyd og billede.
· Understøtter de fleste gængse formater inkl. DivX pro 5.x.
· Mulighed for at opdatere firmware.
· Utroligt lydsvag, næsten lydløs afspilning.


· Kedelig fjernbetjening.
· Tam manual.
· Enkelte grafiske menuer burde have haft flere funktioner.
· Noget langsommere opstart af DVD film end forventet.

Vores partnere