Beats Flex - Et letvægts headset til din iPhone

beats-flex-apple-iphone
I kølvandet på Apples præsentation af de nye iPhone 12 modeller, kom der også lidt nyt fra Beats. Det er naturligvis meget passende, nu efter Apple har opkøbt Beats.

Vi fik præsenteret de nye Beats Flex, som er deres seneste bud på trådløse øretelefoner skræddersyet til Apples iPhones. Beats Flex er efterfølgeren til BeatsX, som blev lanceret i 2017. 

På samme måde som tidligere, er de nye Beats Flex lavet som et sæt in-ear øretelefoner, der er lavet til at hænge om halsen på brugeren. Så det er altså ikke helt true wireless, i samme stil som AirPods. 

beats-flex-wireless.png

Lydkvaliteten skulle være forbedret i forhold til BeatsX, ved hjælp at en forbedret og redesignet driver. De kalder det selv et dobbeltkamret akustisk design. Det skulle også betyder klarere lyd under opkald, og det hele er klaret med en lavere vægt en BeatsX. Beats Flex kommer ind med en vægt på kun 18,6 gram. 

Ørepropperne klikker magnetisk sammen, når man tager dem ud og hænger dem om halsen. Samtidigt er det indbygget play/pause funktion, så når du tager dem ud og de klikker sammen, stopper musikken automatisk. På samme måde starter den igen, når du tager ørepropperne i. 

beats-flex-magnetisk.png

Batteritiden er angivet til 12 timers brug, så der burde være nok til selv en superbrugers dag. Hvis man er ved at løbe tør for strøm sker opladningen via USB C tilslutning. Man kan på 10 minutters opladning få halvanden times ekstra batterilevetid via Fast Fuel opladning.

Beats Flex forbindes via Bluetooth, men kommer også med Apples W1 trådløse chip, så man let kan parre enhederne ved blot at holde dem tæt på sin iPhone. Det er dog ikke Apples nyeste trådløse H1 chip, så man får ikke alle de nye funktioner, som hurtigere forbindelse, mindre strømforbrug og Siri understøttelse med. 

beats-flex-mikrofon.png

Beats Flex understøtter dog Deling af lyd funktionen, så man kan dele lyden fra sin iPhone eller iPad på flere kompatible enheder. Det kunne være et andet set Beats eller AirPods.

Beats Flex kan findes i handelen nu i fire forskellige farver og med en pris på omkring 420 kr.