Nye Apple Apps måske på vej til Windows 10

itunes-til-windows-10
Selvom Apple har meldt ud, at iTunes til Windows 10 fortsat vil være tilgængeligt for brugerne der, så lader det nu til at der snart er noget nyt på vej til Windows fra Apple.

Både rygter og ikke mindst et jobopslag tyder på, at Apple har noget på vej. De søger en Senior Software Engineer specifikt til Windows 10 media apps. Det kunne altså tyde på, at vi enten kan se frem til en større opdatering af iTunes, eller måske endda en helt ny app til Windows 10.

Jobbet der blev slået op d. 9. july ligner et tilsvarende, som blev slået op sidste år. Selve jobopslaget giver naturligvis ikke ret mange detaljer i sig selv.. 

 apple-jobopslag-windows-10.png

“The Media Apps team is looking for a creative Senior Software Engineer to work on the next generation of media apps for Windows. You will help build innovative features that will delight millions of customers around the world,”

I opslaget nævnes det også, at et kendskab til UWP er et stort plus. UWP står for Universal Windows Platform og er en platform, der bruges til at udvikle programmer på tværs af Microsofts produkter. Så det er altså både Windows 10, Xbox, Windows 10 Mobile og HoloLens.  

Det kan altså meget vel tænkes at Apple har noget i ærmet, som ikke kun vil kunne findes på Windows 10, men måske også på den kommende Xbox Series X.