Rosewill kabinet Cullinan EATX Mid-Tower Gaming

I en verden hvor kabinetproducenter finder nye og spændende måder og materialer at lave deres kabientter på, er tempereret glas det helt nye. Det har folkene hos Rosewill taget til sig og skabt deres Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinet, som har tempereret glas på intet mindre end tre sider! Men hvad har Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinettet ellers at byde på? Klik ind på testen og få svaret!

Det er efter hånden blevet lidt af en trend med tempereret glas i computer kabinetter, og flere og flere producenter begynder at tilbyde produkter med glaspaneler på siderne.

Rosewill vil også være med på legen og tager skridtet videre med deres nye Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinet, som har glas på intet mindre end tre sider! Er det at gå for vidt, eller spiller det max? Lad os finde ud af det sammen, når vi går i dybden på de næste par sider, og ser hvad Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinettet har at byde på!

 

tweak_dk_Rosewill_Cullinan_1

 

tweak_dk_Rosewill_Cullinan_36

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste hardwarekøb. Det kunne jo være, du blev overrasket over priserne!

 

Pricerunner

 

Specifikationer og features på Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinettet
Nedenfor ser i specifikationerne på CULLINAN, som Rosewill har været så venlige at sende til os. Derudover har vi også inkluderet er par beskrivende billeder, som viser et par af de features, Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinettet har at byde på.

  • Kabinettype: Midi-tower
  • Materialer: Stål, plastik og glas
  • Vægt: 10,7 kg
  • PCI-slots: 7 stk
  • Bundkortsupport: Micro-ATX, ATX, XL-ATX og E-ATX
  • Dimensioner: 21,7 x 49,7 x 47,7 cm (BxHxD)
  • Front I/O: 2xUSB 2.0, 2xUSB 3.0 og lyd ind/ud
  • Blæser kontrol: High, low og off
  • Maksimal grafikkortlængde: 420 mm
  • Maksimal CPU-kølerhøjde: 180 mm
  • Maksimal PSU-længde: 240 mm

Drevsupport:

  • 5.25”: ingen
  • 3.5”: 2 pladser
  • 2.5”: 5 pladser (to optager 3.5” pladser)

Radiatorsupport:

  • Front op til: 360 mm
  • Top op til: 360 mm
  • Bagende op til: 140 mm

Blæsersupport:

  • Front: 3x120mm / 140mm (3x120mm LED inkluderet)
  • Top: 3x120mm eller 2x140mm
  • Bagende: 1x120 / 140mm (1x120mm LED inkluderet)

 

Et kig på Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinettet
Lad os nu tage det første rigtige kig på CULLINAN kabinettet. Som vi kan se på de to første billeder herunder er kabinettet naturligvis sort og har en meget blank overflade, da de to sider og fronten jo er i glas. Siderne er på dette kabinet helt identiske og er fastgjort med fire skruer pr styk.

 

 

Vender vi blikket mod toppen af kabinettet, finder vi forrest frontpanelet, som består af følgende: 2xUSB 2.0, 2xUSB 3.0 og lyd ind/ud. Derudover finder vi også power- og resetknappen samt den indbyggede fan-controller, som kan stilles til high, low og off.


Resten af toppen på Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinettet består stort set udelukkende af ventilation, da der er plads til maksimalt en 360 mm radiator eller 3x120 mm blæsere. Der er et stort magnetisk støvfilter, som dækker hele toppen, hvilket gør rengøring til en leg.

 

 

Bagenden er en standard affære, da vi øverst finder hullet til bundkort I/O-panel samt en inkluderet 120 mm blæser. Derunder er der syv PCI-covers, og i bunden finder vi hullet til strømforsyningen. Smider vi Rosewill Cullinan EATX Mid-Tower Gaming kabinettet om på siden, kan vi se at der er fire solide plastikfødder samt et støvfilter, der dækker området ved strømforsyningen.


Ved at tage fat i bunden af fronten og give et lille ryk, kan panelet tages af. Herinde bagved finder vi endnu et stort magnetisk støvfilter, som skjuler ikke mindre end 3x120 mm blæsere, som alle er udstyret med blåt LED lys.

 

 

Seneste kabinet

Vores partnere