Corsair Carbide 600Q

IT producenten Corsair går helt nye veje i forbindelse med kabinetter. Vi anmelder her deres nye vovede skud på stammen i den lækre Carbide serie. Et kabinet med spejlvendt design. Spændende spændende! læs endelig med og se hvad fremtiden byder på.

Corsair er kendt for deres kabinetter, både på kvalitet og indretning. Vi skal denne gang kigge på et Full-ATX kabinet med metal facade, støjdæmpning og noget så vovet som et spejlvendt design. Udover det, smider De også lige en fancontroller i. Velkommen til anmeldelsen af Corsair Carbide 600Q.

 

Corsair logo

 

 

Kabinettet er pakket ind i en brun papkasse med motiver og produktbeskrivelse udenpå. Det er beskyttet af flamingo og en lækker stofpose. Inde i kabinettet finder vi en monteringsvejledning samt poser med diverse skruer og strips. Der er også en kasse med en ekstra blæser, hvori der er lagt en fin lille besked om at Corsair gerne vil forkæle køberen lidt for sin loyalitet. Det er ok lækkert.

 

 

 

Kabinettet er ganske nydeligt udført. Der er metal på alle siderne og front, samt top er malet med en slags mørkegrå metallak eller noget i den stil; det ser ganske nydeligt og stilrent ud. Når man ser bagsiden af kabinettet, opdager man straks at kabinettet er anderledes indrettet. Vi har (igen) fået strømforsyningen i toppen af kabinettet, og bundkortet i bunden.

 

Som man også kan se, er der lavet udskæring til IO skjoldet i venstre side af kabinettet, hvor det plejer at være i højre (set forfra). Bundkortet sidder altså spejlvendt i forhold til det man plejer at have. Bemærk også at strømforsyningen monteres udefra. Der er et beslag man skruer af bagpå, monterer strømforsyningen og skubber det hele tilbage i kabinettet; så skal man ikke fumle med det inde i kabinettet.

 

 

Der er ikke lavet plads til blæsere i toppen. Man har i stedet valgt at lave plads i bund og i front i stedet for; her er der til gengæld god plads til vandkøling. En 280 mm radiator i fronten og en 360 mm radiator i bunden er det maksimale man kan have. Filteret i fronten er desværre en smule svært at komme til, da man skal have hele fronten af, hvilket er lidt ærgerligt. Filteret i bunden kan derimod afmonteres uden problemer bagfra. Bemærk de høje ben der giver godt med luft under kabinettet.

 

 

Betjeningspanelet der sidder på toppen i venstre side er helt blankt. Der er nogle USB stik samt lyd ind/ud, og så har vi Reset og Power knapper, samt blæserstyring med 3 trin; lækkert og nemt at komme til. Kabinettet har plads til 2 x 5,25" drev i fronten. Disse er gemt bag en klap som er lukket med magneter. Bemærk, at selv klappen er støjdæmpet i dette kabinet.

 

 

 

Inden selve hardwaremontagen skal vi lige have et hurtigt overblik over selve kabinettet. Siderne tages af med fingerskruer, og de er beklædt med støjdæmpende materiale. 


Ser vi kabinettet fra bundkortsiden kan vi se, at der er en fin udskæring til CPU soklen, så man nemt og ubesværet kan eftermontere sin CPU køler. Der er gummigennemføringer til kablerne, så de ikke skades af metalkanterne i hullet. Bemærk også at der ikke er nogen holdere til drev her foran, alt det foregår nemlig bagpå. Sidst men ikke mindst er der en lækker afdækning af kabelrodet i toppen ved strømforsyningen. Afdækningen kommer dog først til sin ret i den anden udgave af dette kabinet, som har vindue i siden.

 

På bagsiden kan vi her se at der øverst er plads til strømforsyningen. Lige under den og pladserne til 5,25" drevene, er der to skuffer til 2,5/3,5" drev. På selve bagpladen er der tre holdere til 2,5" drev.

 

 

Seneste kabinet

Anbefalet af Tweak

Vores partnere