Thermaltake Core V31

Hvis du husker tilbage til 2014, kan du måske også huske, at vi der testede Thermaltake Core V51 kabinettet, som vi her på Tweak.dk var yderst begejstrede for, og som vi endte med at give den meget eftertragtede 10/10 score. I denne test skal vi tage et kig på lillebroren til dette kabinet. Thermaltake har nemlig sendt deres Core V31 kabinet på gaden. 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_26

 

Dette kabinet byder på mange af de samme features som Core V51, men udmærker sig ved at være mindre og have et særdeles fordelagtigt prisskilt, som gør det til et af de bedste kabinetter i sin klasse. 


Du har måske læst vores anmeldelse af Core V51 kabinettet fra Thermaltake, som vi her på Tweak.dk, var virkelig imponerede over. Vi endte ud med at smide en score på 10/10 og en award, da vi tilbage i 2014 testede dette kabinet. Denne gang drejer det sig om lillebroren, hvis man kan sige det på denne måde, da vi har modtaget Core V31 kabinettet til test. Core V31 byder på det samme lækre design og udmærker sig, ligesom sine storebrødre, også ved at have vild radiator-/blæsersupport samt ved at være yderst modulært i det indre design.

 

Kig med på de næste par sider, hvor vi går i dybden med Core V31 og ser, om det kan hamle op med de større modeller til trods for sin mindre pris og størrelse.

 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_1

 

 

Få overblikket:

  • Lækkert design
  • Vild radiator-/blæsersupport
  • Meget modulært opbygget
  • Støvfiltre monteret
  • OK kabelføringsmuligheder
  • Høj byggekvalitet
  • Vinder af ”Great Product” award
  • Kan købes til cirka 550,- DKK
  • Karakter: 9

Du kan altid finde aktuelle priser på Pricerunner.dk. Klik på banneret herunder for at komme til siden.

 

tweak_dk_pricerunner_logo_576px

 

For at få highlightet nogle af de lækre features, som Core V31 har at byde på, starter vi lige ud med et billede af radiator-/blæsersupporten herunder. Som vi kan se på billedet, er der virkelig plads til meget i dette kabinet til trods for, at det kun er et normalt ATX tower. Klik på billedet for at maksimere.

 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_2

 

 

Galleri
Da vi nu har fået afdækket radiatorsupporten, går vi videre og tager det første kig på kabinettet. Som vi kan se nedenfor, er farven sort, hvor den venstre side byder på et stort sidevindue, der giver et godt blik ind til ens hardware.

 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_3

 

På den modsatte side ser vi en stor udstansning i metallet, som ud over at bidrage til designet, også giver ekstra plads til kabelføring på denne side.

 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_4

 

Hele toppen, og vi mener virkelig det hele, består udelukkende af ventilation. Der er et stort magnetisk støvfilter heroppe, som let kan afmonteres for rengøring. Der er maksimalt support for enten op til en 360 mm radiator eller tre 140 mm blæsere.

 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_5

 

Hele fronten består af et gitter og er i metal. Der er også et støvfilter, der dækker hele fronten på indersiden, hvilket er et stort plus. Øverst på fronten finder vi også power- og resetknappen samt lyd ind/ud og to USB 3.0 porte.

 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_6

 

Ved at tage fat i bunden af fronten og give et ryk, kan denne let afmonteres. Vi finder herinde en præmonteret 120 mm blæser, hvor der er mulighed for at montere endnu to 120 mm blæsere eller op til en 360 mm radiator, hvis man ønsker maksimal vandkøling. Vi skal dog gøre opmærksom på, at installation af en radiator i denne størrelse vil kræve, at 5.25” drevholderne skal afmonteres.

 

tweak_dk_Thermaltake_Core_V31_7

 

Seneste kabinet

Vores partnere