Enermax GraceMesh - Miditower

Et kabinet behøver ikke nødvendigvis at være dyrt for at have lækre features, det beviserEnermax med deres nye GraceMesh kabinet i denne test. Man får hærdet glas, PSU cover, blæser med LED lys, og meget mere, pakket ind i et stilrent kabinet med et utroligt lavt prisskilt, som næsten ikke kan passe. Læs vores Enermax GraceMesh review. 

Der skal ikke være nogen tvivl, om at hærdet glas efterhånden er ved at være en fast ting i vores kære computer kabinetter. Typisk er det dog kunnoget  vi ser implementeret i lidt dyrere kabinetter, men det laver Enermax om på med deres nye GraceMesh kabinet, som vi skal stifte bekendtskab med i denne test.

 

Vi har med et midi-tower kabinet at gøre, som ud over at have hærdet glas som det ene sidepanel, også kommer med et åbent design, PSU cover og hele tre inkluderede blæsere, hvoraf to af dem har LED lys. Alt dette er pakket ind i et pænt design, og med en yderst fordelagtig pris.

 

Læs med, når vi tager et nærmere kig på hvilke features der tilbydes i GraceMesh fra Enermax.

 

tweak_dk_Enermax_GraceMesh_kabinet_tempered_glass_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Enermax hjemmeside og fundet en række specifikationer på GraceMesh kabinettet til jer. 

  • Type: Midi-tower
  • Materialer: Plastik, Metal og Glas
  • Bundkort support: Mini ITX, Micro-ATX og ATX
  • Frontpanel: 2x USB 3.0, 2x USB 2.0 og lyd ind/ud
  • PCI-slots: 7
  • 5.25” drevpladser: 2
  • 3.5” drevpladser: 2
  • 2.5” drevpladser: 3 + 2 (hvis 3.5” pladserne bruges)
  • Blæsere inkluderet: 3x120 mm (to af dem med LED lys)
  • Dimensioner: 450 x 208 x 510 mm
  • Vægt: 6.5 kg
  • Maksimal grafikkort længde: 390 mm
  • Maksimal CPU-køler højde: 156 mm
  • Versioner: Blåt lys, rødt lys og uden lys
  • Vandkølings support:

      - Front: 240/280 mm radiator (65 mm plads)

      - Top: 240 mm radiator (60 mm plads)

      - Bagende: 120 mm radiator

 

Lad os kigge på GraceMesh kabinettet
Med specifikationerne lagt bag os, kan vi nu kaste det første blik på Enermax GraceMesh kabinettet nedenfor. Som næsten alle andre computer kabinetter i dag, er farvevalget sort. På den venstre side finder vi sidepanelet i hærdet glas, mens det højre er i metal. Den højre side har desuden en udstansning i metallet, der skal gøre det lettere at få plads til kablerne, og SSD bag bundkortet.

 

 

I toppen af Enermax GraceMesh kabinettet, finder vi et magnetisk støvfilter, som efterhånden er blevet standard i alle kabinetter. Det er fedt at se dette inkluderet på et kabinet i budget-klassen, sådan!

 

 

Besøg vores samarbejdspartner MSI via banneret.

 

Frontpanelet, som er placeret øverst i fronten, har en masse små plastikstykker monteret fra fabrikken. Hvad disse skal gøre godt for, kan jeg ikke se, og jeg havde gerne set de ikke fulgte med – dog er de forholdsvis lette at afmontere. Frontpanelet består af 2x USB 2.0, 2x USB 3.0, lyd ind/ud, og en reset samt power knap.

 

 

Byggekvaliteten på Enermax GraceMesh PC kabinettet, er i den billige ende, og det kan tydeligt mærkes. Især plastikdelene bærer præg af at være billigere, dog har jeg set det der er værre. Hele fronten er et stort stykke plastik med metal gitter monteret – der af navnet mesh tænker jeg? Mesh = gitter eller lignende på dansk.

 

Ved at tage fat i bunden og give et ryk, popper fronten let af, og vi har udsigt til to inkluderede blæsere i 120 mm størrelsen. På vores udgave, er disse to blæsere udstyret med røde LED pære, men der er også en udgave tilgængelig med blåt lys, og en helt uden, hvis det er mere dig. I modsætning til støvfilteret i toppen, er det der er monteret i fronten af den billige og ret kedelige type.

 

 

Vores tur går videre til bagenden, hvor vi bliver mødt af det layout, der efterhånden er gået hen og blevet en standard i alle nyere computer kabinetter. Det betyder strømforsyning i bunden, efterfulgt at PCI-covers og øverst et hul til bundkortets I/O panel, og endnu en 120 mm inkluderet blæser. Heromme bliver vi endnu en gang mindet om, at vi har med et budget kabinet at gøre, eftersom alle ud over et PCI-cover skal BRÆKKES af. Nu er jeg ikke kabinet producent, men jeg er ret sikker på, at det ikke ville være særlig dyrt, hvis alle PCI-covers kunne skrues af, og ikke skulle brækkes. Personligt havde jeg glædeligt betalt lidt ekstra for dette. I bunden finder vi endnu et af de billige og kedelige støvfiltre, samt fire solide plastikfødder med gummi under.

 

 

Inden vi kan fortsætte vores tur indenfor i GraceMesh kabinettet fra enermax, skal sidepanelerne naturligvis afmonteres først. Mens det højre panel holdes fast af to tommelskruer i bagenden, kræver glaspanelet, at der løsnes fire skurer på siden i stedet for – en i hvert hjørne. Her kunne Enermax godt have lavet en lidt mere elegant løsning. Glasset har nemlig ingen ”hakker” at falde på plads i, men kun gummi at hvile på, hvilket gør det umuligt at montere det mens at kabinettet står op. Andre producenter har nogle små forhøjninger som passer til hullerne i glasset – dette havde også været rart her. Men igen, må vi have prisen i baghovedet…

 

Glasset er let tonet uden at være for meget…

 

Med begge sidepaneler afmonteret, kan vi tage et kig indenfor i PC kabinettet. Det første der springer i øjene, er de mange huller til kabelføring, som dog desværre ikke har gummi monteret. Alle bundkort stand-ofs er præmonteret, hvilket jeg ikke havde forventet. I fronten ser vi de to 120 mm LED blæsere, men damn de kabler er grimme at se på – de springer lige i øjnene!

 

 

Det er fedt at se at Enermax har formået at integrere et PSU cover i et så billigt kabinet. Det giver altså et pænere overall resultat, når systemet er samlet, det kan vi ikke komme uden om. Selvom alle PCI-slots er ventilerede, skal seks af dem stadig brækkes af. Hvis man ser positivt på det, giver det blot endnu mere airflow, når de er brækket af. Men det kan give grimme huller, hvis man for eksempel skifter bundkort til et med andet layout. Som jeg sagde tidligere, ville jeg glædeligt have betalt lidt ekstra for at disse kunne skrues ud og genbruges.

 

I toppen er der en forhøjning, der gør det muligt at montere op til en 240 mm radiator. Enermax skriver på deres side, at der er 60 mm plads at gøre med - før man rammer bundkortet nedenunder. I fronten er der support for op til enten en 240 eller en 280 mm model, mens at den maksimale tykkelse der må være er 65 mm.

 

 

Vi vender computer-kabinettet 180 grader, og tager et hurtigt kig på den modsatte side, inden vi skal have smidt noget hardware i. Heromme finder vi plads til hele tre SSD drev, to i fronten og et bag bundkortet, som SKAL monteres inden bundkortet ryger i kabinettet. De fleste af kablerne til frontpanelet er sort, og der er desuden også to velcro bånd inkluderet heromme. I kælderen er der plads til to 3.5” eller 2.5” harddiske, hvilket sammen med de tre andre SSD pladser, giver en total på fem diske i Enermax GraceMesh.

 

 

Montering af hardware og lyset
Sidste etape inden konklusionen er nået - det er blevet tid til at smække noget hardware i GraceMesh kabinettet. Mens at normale 3.5” harddiske kan installeres uden brug af værktøj, må du have fat i skruetrækkeren, når 2.5” diskene skal monteres.

 

tweak_dk_Enermax_GraceMesh_kabinet_tempered_glass_21

 

Nedenfor ser vi det færdige resultat af bagsiden, med vores hardware monteret. Der er masser af plads til at trække kabler på i GraceMesh - faktisk overraskede det mig positivt. På trods af at det kan se ud som det stik modsatte nedenfor, så husk lige at det højre sidepanel har en stor udstansning, som har plads til en masse kabelrod. Der er desuden også en god portion steder, hvor strips kan fastgøres, for at få kablerne gjort fast. Dette er altid en kærkommen detalje, og især i et billigt kabinet som GraceMesh hvor det ikke forventes.

 

 

Med modsatte side til kameraet, kan vi se hardwaren monteret. Med et fuld størrelse ATX bundkort og to grafikkort monteret, er kabinettet fyldt fint op. Bemærk især, hvor meget plads der er at gøre med i toppen og fronten foran grafikkortene. Det er virkelig imponerende, hvilken support der er for vandkøling i dette billige kabinet – tommel op for internt layout og design!

 

 

Vær opmærksom på hvor højt dit grafikkort er, hvis du benytter et med custom printplade som, efterhånden alle grafikkort producenter tilbyder efterhånden. Den maksimale højde for CPU-kølere, og dermed også grafikkort, er nemlig på blot 156 mm, hvilket ikke er alverden. Selv vores standard GTX260 grafikkort sidder ret tæt på det venstre sidepanel, hvis man tager PCI-Express stikkene med.

 

 

Inden vi springer til et kig på prisen og konklusionen nedenfor, skal i ikke snydes for et par sprøde billeder af lyset i GraceMesh kabinettet. Som vi kan se på de fire billeder nedenfor, er det røde lys overraskende pænt og klart, og ikke noget jeg havde forventet til denne pris. GraceMesh har virkelig imponeret mig på mange punkter, og vist hvad der kan lade sig gøre for relativt få penge.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 03/07 2017, kan Enermax GraceMesh kabinettet findes til en pris på blot 421,- DKK inklusiv fragt. Dette er virkelig en skarp pris for et kabinet med sidevindue i hærdet glas. Med det sagt, så har Enermax også været nødt til at spare flere steder, for at dette har kunne lade sig gøre. Lad os gå lidt mere i dybden omkring dette i konklusionen. Ønsker du at komme til prisoversigten med GraceMesh kabinettet, kan du trykke på vores pris knap under konklusionen.

 

Hvis du vil finde alle detaljerne på GraceMesh kabinettet, kan du give Enermax banneret nedenfor et tryk og blive sendt direkte til deres hjemmeside.

 

tweak_dk_Enermax_GraceMesh_kabinet_tempered_glass_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at konkludere, og der skal ikke herske nogen tvivl om at GraceMesh fra Enermax, er et ganske fornuftigt budget kabinet. Prisen taget i betragtning, får man rigtig meget for pengene, men der er også steder, hvor Enermax måske har sparet lige lovligt meget. For det første skal de små PCI-covers brækkes af, da det kun er det øverste der kan skrues ud. Byggekvaliteten overall bærer præg af at det hele er billigt, især plastik kvaliteten og støvfiltrene. Monteringen af sidepanelet i glas, kunne også gøres bedre, som vi har set det ved andre producenter – her var kabinetterne dog dyrere.

 

Alene det, at vi har et sidepanel i hærdet glas i et kabinet, der kun koster lidt over 400,- DKK, er imponerende, så det er begrænset hvor meget man kan klage her. Designet overall er også pænt og ret neutralt at kigge på, ind til der kommer lys i de to inkluderede LED blæsere i fronten. Der er både en udgave i rød og blå, så man frit kan vælge hvad der matcher ens setup. Inde i kabinettet er der også rigtig godt med plads, et meget åbent design, og PSU cover nederst, præcis som i meget dyrere kabinetter. Samlet set får man rigtig meget kabinet for få penge, og det skal belønnes. Jeg har derfor valgt at give GraceMesh fra Enermax en score på 8/10 samt vores SafeBuy award. På trods af at der er ting der kunne være bedre, er dette kabinet et rigtig godt bud på et kabinet til et budget build – uden tvivl!

 

 

Godt

  • Neutralt design
  • Hærdet glas sidepanel
  • Leveres med tre blæsere (to med LED lys)
  • PSU cover
  • Prisen er meget lav kontra features
  • To udgaver tilgængelig (blåt eller rødt lys)

Knap så godt

  • Byggekvaliteten kunne være bedre
  • Støvfiltre af den billige type
  • Monteringen af glas panelet

 

Conclusion
It is now time to conclude and there is no doubt that GraceMesh from Enermax is a very reasonable budget case. The price taken into consideration there is very good value here, but there are also places where Enermax may have cut to big corners. Firstly, the small PCI covers have to be broken off, since it is only the one in the top that can be screwed loose and reused. The overall build quality is characterized by the fact that everything is cheap, especially the plastic quality and dust filters. The mounting of the side panel in tempered glass could also be improved as we have seen it with other manufacturers - but those cases is also more expensive.

 

Just the fact that we have a side panel in tempered glass in a case that costs just over 400, - DKK is impressive, so it's limited how much you can complain about here. The overall design is also nice and quiet neutral to look at until the lights in the two included LED fans in the front turns on. There is both a red and blue version, so you can freely choose what matches your setup. Inside the case there is also a lot of space, a very open design, and a PSU cover at the bottom, just like in much more expensive cases. Overall, you get a lot of case for a very little amount of money and that needs to be rewarded. I have therefore chosen to give the GraceMesh from Enermax a score of 8/10 as well as our SafeBuy award. Despite the fact that there are things that could be better, this case is a very good candidate for a budget build - without a doubt!

 

Pros

  • Neutral design
  • Tempered glass side panel
  • Three fans included (two with lights)
  • PSU cover
  • Low price vs. features
  • Two types available (blue or red lights) 

Cons

  • The build quality could be better
  • Cheap dust filters
  • Difficult mounting of the glass panel

Score: 8 + SafeBuy award

 

tweak_dk_Enermax_GraceMesh_kabinet_tempered_glass_34

 

Seneste kabinet

Anbefalet af Tweak

Vores partnere