Streacom FC5 EVO - blæserfrit SFF-kabinet

Hvis du er trofast læser her på Tweak.dk, bemærkede du nok vores test af Streacom Nano150 strømforsyningen tidligere på dagen. Nu er tiden kommet, hvor vi tager et kig på endnu et produkt fra Streacom, som er den perfekte makker til Nano150 - eller skulle man sige omvendt?


Sidste gang, vi så på et produkt fra producenten Streacom, var det deres Nano150 strømforsyning, som vi kan kode sammen med dagens test. I dag er det et produkt ved navn FC5 EVO, der står for tur. Der er tale om et SFF-kabinet med indbygget passiv CPU-køler, som kan håndtere op til 95 watt. Der er blandt andet support for op til micro ATX-bundkort og flere forskellige konfigurationer af harddiske. Nano150 kommer ind i billedet, da der i FC5 EVO ikke kan monteres nogen intern strømforsyning, som derfor skal være ekstern. Se med på de næste sider, hvor vi tager et nærmere kig på dette spændende kabinet.

 

 

Få overblikket:

  • Über lækker kvalitet!
  • Meget stilrent design
  • Support for mini ITX og micro ATX bundkort
  • Max CPU TDP på 95 watt
  • Ekstern strømforsyning skal bruges
  • 100% passivt kølet
  • Kan købes til 1795,- DKK (uden strømforsyning)
  • Karakter: 8

 

 

Galleri
FC5 EVO kommer i noget, der minder om en bærbar kasse, der ikke røber for meget.

 

 

I kassen finder vi selve kabinettet pakket sikkert ind i tykt skum på begge sider samt stofpose. På den ene side finder vi en kasse med inkluderet tilbehør. Vi vender tilbage til denne kasse senere.

 

 

Som vi kan se nedenfor, er kabinettet sort og meget diskret og stilrent at se på.

 

 

På den venstre side finder vi nogle køleribber - that’s it.

 

 

Det samme finder vi også på den højre side. Her er der dog også to USB 3.0 porte gemt lidt væk i fronten.

 

 

Ved hjælp af køleribberne i siderne samt ventilationen i toppen, skal CPU\'en holdes på fornuftige temperaturer uden brug af blæser.

 

 

Seneste kabinet

Vores partnere