AUTHOR : Jan Blaszkevizc
PUBLISHED : 2019-11-04 07:19

Riotoro Nadix FPS gamermus


Vi har her på Tweak.dk efterhånden set på en række af forskellige produkter fra Riotoro – en knap så kendt producent i Danmark. Denne test byder på en af deres nye gamer mus, ved navn Riotoro Nadix. Med Pixart sensor og Omron kontakter monteret tegner Nadix fra Riotoro til at være en gaming mus med lækre komponenter. Men hvordan med design, komfort og byggekvalitet?

front_riotoro_nadix_mus


1_riotoro_logo_with_bull.jpg

 

Specifikationer og features

Eftersom at denne test er skrevet inden Nadix musen officielt er lanceret, kunne jeg ikke tage forbi Riotoros hjemmeside som jeg normalt ville gøre. Jeg har derfor fundet specifikationerne anden steds, og listet dem op til jer nedenfor:

- Type: FPS gaming mus

- Sensor: Pixart PWM3325 optisk

- Kontakter: Omron

- Antal knapper: 7

- RGB-lys: Ja, 16.8 millioner farver

- Polling rate: 1000 Hz / 1 ms

- Kabel: Blødt stofkabel

- Vægt: 80-90 gram

- Tilslutning: USB 2.0

- OS support: Windows 7, 8 og 10

- Software: Ja

 

En tur rundt om Riotoro Nadix

Med styr på de tekniske detaljer, kan vi nu vende blikket mod selve Nadix musen, eller rettere kassen som den ankommer i. På fronten af denne finder vi et billede af selve musen, modelnavnet samt lidt RGB-lir. Riotoros karakteristiske logo med tyrehovedet er naturligvis også til stede her.

riotoro_nadix_gamermus_rgb_kablet.JPG

På bagsiden bliver der fremhævet lidt forskellige features såsom den justerbare polling rate, Pixart sensor og Omron kontakter. Riotoro nævner også at der er syv programmerbare knapper på Nadix musen som kan indstilles i softwaren til musen som vi skal gennemgå kort lidt senere.

nadix_rgb_gamingmus_riotoro.JPGNu da vi har fået kigget på kassen og alle de tekniske detaljer, syntes jeg vi skal fortsætte vores tur rundt om Nadix musen og få den pakket ud af kassen og se hvad man får med. Ud over selve musen er der faktisk ikke særlig meget, kun en lille bunke papirer og det er sådan set det.

RGB_riotoro_gaming_musJPG

Vi fortsætter derfor hurtigt, og tager nu turen rundt om Nadix musen og ser hvad den er for en størrelse og hvad den har at byde på rent designmæssigt. Overfladen på musen er en blanding af softtouch og blank plastik, og den overall byggekvalitet føles okay.

pixart_10k_sensor_riotoro_gamermus_nadix.JPG

Med et billede af musen lige forfra, kan vi få en god idé om formen på Nadix musen. Det fastmonterede stofkabel går ind her i fronten, og er overraskende blødt, hvilket gør at det giver minimal modstand når musen trækkes hen over musemåtten. I midten af det hele finder vi et område med skinnende plastik, hvor hjulet og to knapper til DPI-justering af placeret bagved.

scrollhjul_riotoro_nadix_gamingmus_rgb.JPG

I bagenden finder vi Riotoro logoet som er en del af det indbyggede RGB-lys. Toppen på musen er i plastik med softtouch overflade, mens at bunden er rug og siderne er delvist glatte og rug. Ud over Riotoro logoet, finder vi også RGB i siderne og hjulet, kort sagt er der her gået all in.

bagside_nadix_riotoro_gamermus_rgbJPG

På den venstre side af musen finder vi en lille støtte til tommelfingeren, og ovenover to knapper (frem/tilbage) til websurfing. Placeringen af disse er gode, og det samme er størrelsen. Men de skal trykkes ret langt ind før at de aktiveres, og den feedback man får når knapperne trykkes er ikke særlig imponerende og føles billigt og upræcist.

riotoro_rgb_gamer_mus_sideknapper_nadixJPG

Den højre side byder ikke på nogle knapper eller støtter af nogen art, eftersom at Nadix musen kun kan bruges i den højre hånd. Bemærk dog de grå/hvide linjer som også var at finde på den venstre side. Disse er som nævnt tidligere en del af det indbyggede RGB-lys som vi ser nærmere på inden længe.

gamermus_rgb_lys_nadix_riotoro.JPG

Vi løfter kameraet op og kigger ned på musen, hvor vi kan se hjulet og de føromtalte knapper til DPI-indstilling. Hjulet er den sidste del der også er med i RGB-showet og har en fornuftig størrelse. Dog føles hjulet meget løst når det rulles på, mens at klik er hvad jeg vil kalde OK. Området omkring disse knapper og hjul er i højglans plastik, så det vil uden tvivl komme til at beskidt og ulækkert ud efter kort tid – højglans dele på mus er no go.

gamingmus_dpi_justering_knapper_øverst_gaming_nadix_riotoro.JPG

Inden vi springer videre og tager en hurtig gennemgang af softwaren, tager vi lige et kig på bunden. Her nede finder vi tre store teflon fødder som skal sikre at musen glider ubesværet på enhver overflade, samtidig med at den er stabil. Vi finder desuden også en knap hvor polling raten kan indstilles (denne bør altid stå på max, som er 1000 Hz), og sidst men ikke mindst er den optiske Pixart PWM3325 sensor placeret i midten af det hele.

computermus_gaming_mus_pixart_sensor_riotoro_nadix_fps.JPG

 

Softwaren til Riotoro Nadix

Når softwaren startes op, mødes vi af synet på det første billede nedenfor. Her har vi adgang til alle funktionerne og indstillingerne det er muligt at foretage på Nadix musen. Ude i venstre side har vi adgang til profiler og knap indstillinger, mens at DPI med videre klares i højre side.Riotoro_Nadix_software_!.jpgVed at klikke på en af de syv programmerbare knapper ude i den venstre side af softwaren, får man en række forskellige muligheder man kan give knappen. Dette gør sig gældende for alle knapperne på musen, således at du kan få tingene lige som du måtte ønske.

Riotoro_Nadix_software_2.jpg

Nede i det venstre hjørne finder vi også macro editoren, hvor du kan optage, redigere og tilpasse dine macroer efter ønske og behov. Princippet her er lige som alle andre macro editorer, så vi vil ikke gå videre i detaljer omkring dette - indstillingerne er der, og de fungerer som de skal.

Riotoro_Nadix_software_3.jpg

Hvis vi vender blikket mod den højre side af softwaren, så vi på billede ét allerede DPI indstillingerne, hvor der er seks forskellige niveauer som kan indstilles efter ens ønsker. Der kan vælges hastigheder fra 200 og op til 10.000 DPI, og du kan aktivere/deaktivere de DPI-niveauer du måtte ønske, så du kun har det antal du skal bruge. Men nu var det jo ikke lige dette som billedet nedefor viste. Her ser vi nemlig de lys effekter som der er muligt i Nadix musen - og der er faktisk et fint udvalg som alle ser rigtig fine ud.

Riotoro_Nadix_software_4.jpg

I fanen "Mouse Parameter" kan man ændre på sensitiviteten og aktivere/deaktivere pionter præcision. Du kan her også justere scroll hastigheden på hjulet (dog ikke fysisk), samt dobbelt klik hastigheden.

Riotoro_Nadix_software_5.jpg

Det sidste menupunkt og indstillingsmulighed vi finder i softwaren til Nadix, er en dedikeret fane hvor du kan indstille polling raten. Jeg vil personligt altid mene at denne bør stå på 1000 Hz, så man får mest muligt performance ud af musen, men måske dette bare er mig? Ikke desto mindre blev det alle ordene for softwaren til Nadix musen. Overall et rigtig fornuftigt stykke software med fine muligheder og funktioner, som faktisk bare fungerede uden underlige fejl og lignende - yderst imponerende, eftersom at dette produkt ikke officielt er lanceret endnu, hvilket også gør sig gældende for softwaren.

Riotoro_Nadix_software_6.jpg


Testen – Brugen og Komfort

Det er nu blevet tid til at vi skal se på hvordan Nadix musen fra Riotoro rent faktisk er at bruge. Jeg har flere gange stiftet bekendtskab med den brugte Pixart sensor, så på dette punkt var jeg mere eller mindre klar over hvad der var i vente. Det samme kunne jeg næsten fristes til at sige om formen som Nadix har. Da jeg tog billederne af musen mindede den mig utrolig meget om en mus jeg før havde anmeldt, når det kom til formen – og nu har jeg endelig fundet ud af hvilken! Hvis du sammenligner Riotoro Nadix med Razer Basilisk musen, er de to mus stort set identiske når det kommer til udformningen, og da Nadix er den nyeste af de to mus, er der ingen tvivl om hvem der har kopieret hvem her. Med det sagt, vender vi tilbage til selve testen så vi ikke kommer ud på et sidespor. Til testen brugte jeg min trofaste Corsair MM300 musemåtte som er i stof. Med det sagt, så er vi vidst klar til at få knyttet nogle ord til brugen af Nadix musen.

 12_rgb_lys_logo_og_venstre_side_nadix_mus.JPG

Lad os starte ud med komforten, som altså bør minde meget om Razer Basilisk, hvilket den også gør. Hånden falder meget naturligt ned over formen på musen, og tommelfingerstøtten gør hvad den skal. Palm-grebet er uden tvivl det bedste at bruge på denne mus, men claw kan også lade sig gøre hvis du har store hænder. Pasformen og komforten på Nadix var der ikke rigtig en finger at sætte på, men det var der på nogle af de andre ting – som også har med komforten og oplevelsen af musen at gøre. Knapperne på toppen bagved hjulet og frem/tilbage knapperne på siderne var alle ret trælse at trykke på. De manglede feedback, skulle trykkes langt ind før der skete noget, og overfladen i højglans plastik gjorde ikke tingende meget bedre. Det samme gjorde sig gældende ved hjulet, som i min optik rullede alt for løst. Dette resulterede i upræcise rul, og fejlrul hvilket kan være fatalt når man er i spil for eksempel. Så kort sagt var pasformen på Nadix god, men de andre nævnte ting trak oplevelsen i den forkerte retning.

Riotoro_Nadix

Men hvad så med Pixart 3325 sensoren? Jeg vil gå så langt som at sige at dette nok var den bedste ting ved Nadix musen, sammen med det indbyggede RGB-lys som faktisk så rigtig lækkert ud, lige meget hvilken effekt man valgte i softwaren. Riotoro har uden tvivl brugt tid og kræfter på denne del af Nadix musen. Tilbage til sensoren... Denne var præcis, og leverede et godt stykke arbejde, hvad end det var gaming eller redigering af billeder der stod på menuen. Med mulighed for hastigheder på op til 10.000 DPI bør der være nok for alles behov efter min mening. Kontakterne der er brugt i venstre og højre klik knapperne kommer fra velkendte Omron. Det betød derfor også at disse knapper, modsat de andre og tidligere nævnte, havde rigtig god feedback og et tilfredsstillende klik. Faktisk næsten for tilfredsstillende hvis man kan sige det sådan, ment på den måde at højre/venstre klik knapperne nærmest var støjende når de blev trykket ned, så høje kliklyde gengav de. Med det sagt, kom vi mere eller mindre hele turen rundt om Nadix musen og fandt både de stærke og svage sider, og næste skridt er derfor en hurtig snak om prisen, hvor efter vi runder af med konklusionen.

riotoro nadix rgb gamingmus

 

Pris

I skrivende stund d. 03/11 2019 er Riotoro Nadix musen officielt ikke lanceret. Dog har jeg kunne snuse mig frem til prisen rundt omkring på nettet og samtidig også kigget i de informationer som vi har modtaget fra Riotoro. Prisen lyder på omkring 50,- Euro, hvilket direkte omregnet svarer til lige under 400,- DKK. Dette placerer Nadix musen i den billigere ende af markedet, hvilket også er stedet hvor den hører til i min optik.

Som nævnt er denne test skrevet inden at Nadix musen fra Riotoro officielt er lanceret. Derfor betyder det også at vi ikke kan linke til produktsiden som vi normalt ville gøre. Derfor springer vi blot direkte videre til konklusionen nedenfor.

1_riotoro_logo_with_bull.jpg

 

Konklusion

Riotoro er ikke så kendt her hjemme i Danmark, som vi også startede denne test ud med at sige. Vi har testet en række af deres forskellige produkter, og kan altså nu også sidde kryds ved Nadix musen – som må siges at have været lidt af en blandet fornøjelse. Hvis vi starter ud med de ting jeg godt kunne lide, så er komforten/pasformen på Nadix musen rigtig fornuftigt, selvom den mere eller mindre blot er en kopi af Razer Basilisk musen. Pixart PWM3325 sensoren gør et godt stykke arbejde, og Omron kontakterne i højre/venste klik knapperne tilbyder god feedback og holdbarhed, selvom de er til den larmende side.

Vi finder også et langt blødt stofkabel og mulighed for op til 10.000 DPI, hvilket bør være nok for de fleste. Softwaren virker utrolig fornuftigt og er pænt designet og let at finde rundt i. Selvom der var tale om en tidlig udgave af softwaren, oplevede jeg ingen fejl eller underlig opførsel, hvilket var rart at se. Dette giver en god indikation om at Riotoro har brugt tid og kræfter på at lave noget stabilt, som er klar til officielt release. Men dette bringer os nu hen til de knap så gode ting ved denne mus. Hjulet ruller alt for løst til min smag, hvilket resulterede i at jeg flere gange endte med at rulle med hjulet, hvor det ikke var meningen – dette kan betyde forskellen mellem liv og død i FPS spil som PUBG. Derudover er knapperne på siderne og oppe bagved hjulet ikke særlig gode at betjene. De har overfalder i højglans plastik, skal trykkes utrolig langt ned for at aktiveres, og har dårlig feedback når trykket endelig registreres.

Disse blandede ting af gode og knap så gode ting ved Nadix musen, gør at vi lander på en samlet score der hedder 7/10 denne gang. Til prisen findes der et utal at andre mus som du bør overveje som alle sammen gør det lige så godt, eller endda bedre på et eller flere punkter. Nadix fra Riotoro er en pæn mus med lækkert RGB-lys og en god sensor, men der er en del ting som jeg personligt ikke ville kunne leve med til hverdag, og dette er hvorfor at vi i dag lander på et 7-tal. 

 OPDATERING: Riotoro NADIX er i handlen fra december 2019.

Godt

- Fornuftig komfort/pasform

- Pixart PWM3325 optisk sensor

- Omron kontakter – højre/venstre klik

- Mulighed for software (har vi ikke kunne finde)

- Op til 10.000 DPI

- Blødt stofkabel

- Vægten er lav (omkring 80-90 gram)

- Simpel og fornuftig software med muligheder

 

Knap så godt

- Hjulet ruller meget løst

- Frem/tilbage knapperne har dårlig feedback

- Formen er en kopi af Razer Basilisk?

- Lignende/bedre alternativer findes til samme pris

 

Score: 7

riotoro_nadix_gaming_mus_med_rgb_lys.JPG


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte