NZXT S340 Midi Tower

Tweak.dk tager i dag et kig på NZXT S340, der, lige som NZXT H440, ikke har 5,25” bays til optiske drev, fan controllers eller lign. Til gengæld får vi et kabinet, der er særdeles stilrent og minimalistisk at se til, samtidig med at der er god plads til vandkøling. Vi synes derfor, du skal tage at læse dagens test, hvis din nysgerrighed er blevet pirret.

Efter en lille pause er undertegnede vendt tilbage på redaktionen for at tage et kig på NZXT’s nyeste kabinet. Der er selvfølgelig tale om S340, der ikke er, som kabinetter er flest. Vi har nemlig her at gøre med et midi tower, der bl.a. understøtter op til ATX-bundkort, lange grafikkort og vandkøling, men som ikke understøtter optiske drev. Om plusserne gør op for minusserne ved S340, må du vente med at se, indtil vi har haft kabinettet igennem vores testmaskineri.

 

Intro

 

NZXT

 

 

 

Få overblikket:

  • Understøtter op til ATX-bundkort og lange strømforsyninger
  • Ingen understøttelse for 5,25” drev
  • God byggekvalitet - udført i 90% stål (iflg. NZXT)
  • Fås i hvid/sort og sort/sort
  • Plads til 2x 2,5” diske og 2x 3,5” diske + 1x 2,5”/3,5” disk
  • 2 stk. 120 mm fans medfølger
  • Er dags dato (13/10 2014) set til 650 kr.

 

Find prisen på dit næste hardwareindkøb på EDBpriser.dk.

 

EDBpriser.dk

 

 

 

Specifikationer og features:

 

Vi har naturligvis været en tur forbi NZXT\'s hjemmeside for at finde specifikationer og features for S340, og disse kan du se herunder. Vi har endda været så flinke at gøre det muligt for dig at trykke på billederne, så du kan se dem i fuld størrelse.

 

Specs

 

Features 1

 

Features 2

 

Features 3

 

Features 4

 

 

 

Unboxing:

 

S340 var fra NZXT\'s side pakket ind i hård flamingo og pap. Der hersker flere steder tvivl om styrken ved flamingo, men undertegnede har sin første negative oplevelse med hård flamingo til gode. S340 nåede helskindet frem uden skrammer, og i kassen fandt vi, ud over selve kabinettet, en manual samt en kasse med skruer, der lå i en 3,5" bay.

 

Tilbehør

 

I kassen finder vi en masse forskellige slags skruer, der er pakket ind i hver sin pose, hvorpå der tydeligt er skrevet hvilke slags skruer, der er tale om. Vi kunne dog godt have ønsket os, at NZXT havde ladet flere kabelstrips følge med end de 4, vi fandt i kassen.

 

Indhold

 

Galleri udvendigt:

 

Lad os tage et kig på ydersiden, inden vi på næste side får åbnet S340 for at se, hvad vi finder indenfor. Vi starter på venstre side, hvor vi finder et stort sidevindue, hvorigennem man kan se sit hardware.

 

Side v

 

På højre side finder vi absolut ingenting andet end en sideplade med samme glossy overflade, som vi finder på alle andre overflader end toppen. Det ser flot ud, men det er også en fedtfingermagnet af format.

 

Side h

 

På bagsiden finder vi øverst hullet til bundkortets IO-panel og en grill, som skjuler en af de 2 stk. medfølgende 120 mm fans. Herunder er der 7 udvidelseskortslots, som i vores testeksemplar er af typen, der skal brækkes af. Vi har dog set andre anmeldelser, hvor der er tale om covers, der både er ventilerede, men som også er fastgjort med thumb screws.

 

Til højre for udvidelseskortslotsene er der en lille plade, der stikker lidt ud, og som man kan bruge til at fastmontere eks. grafikkort med de medfølgende thumbs screws. Til højre herfor er der et område med ventilation, og nederst i bunden finder vi hullet, hvori strømforsyningen skal monteres. Hertil skal der bruges et beslag, som skrues af ved hjælp af fire thumb screws, som er af typen, der hænger fast i beslaget. Tommel op, NZXT! Herefter er det blot at skrue beslaget fast på strømforsyningen, skubbe denne ind i S340 og skrue beslaget og dermed strømforsyningen fast med de fire thumb screws.

 

Bag

 

I toppen finder vi IO-panelet, hvor der fra venstre kan findes HDD LED, mikrofon og audio ind/ud, 2x USB 3.0 porte samt en powerknap. Altså finder vi ingen resetknap på S340. Forrest finder vi tophullet, hvorfra de eventuelle frontfans kan suge luft. Det andet hul finder vi i bunden.

 

IO top

 

I toppen finder vi en grill, der gemmer på den anden af de i alt to medfølgende 120 mm fans. Der er her mulighed for i stedet at installere en 140 mm fan. Dog skal man være opmærksom på, at det grundet S340\'s størrelse ikke er muligt at benytte denne plads til en 120 mm radiator.

 

Derudover kunne vi godt have ønsket os et støvfilter heroppe og en form for afskærmning, da vi mener, at grillen skæmmer det ellers så stilrene udseende.

 

Fan top

 

Lad os vende S340 om på siden, så vi kan få et kig på bunden. Hernede finder vi først og fremmest de fire høje gummi-/plastikfødder, der hæver S340 fra overfladen, det står på, så strømforsyningen kan suge luft ind gennem støvfiltret, vi finder hernede. Støvfilter er faktisk så meget sagt, for der er blot tale om et stykke mesh, der virker utroligt billigt, og især når man sammenligner med den ellers høje kvalitetsstandard, som S340 lægger for dagen.

 

Derudover finder vi monteringshuller til montering af 2.5"/3,5" harddiske hernede, lige som vi også på billedet herunder kan se det andet indsugningshul til de blæsere, man kan installere i fronten på S340.

 

Bund

Vores partnere