AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2015-12-07 07:20:00

Rosewill Star Predator ATX midi kabinet


Kabinetter kan man aldrig få for mange af. Denne gang skal vi kigge på et Rosewill kabinet ved navn Star Predator. Kabinettet er et Midi Tower kabinet med plads til standard ATX bundkort. Udover det har det blåt lys ud igennem fronten, hvilket ser ret sejt ud. Læs med i artiklen, om kabinettet udelukkende ser sejt ud, eller om det også er funktionelt.

Rosewill har været hos os før, hvor vi har kigget på et andet af deres kabinetter. Denne gang skal vi kigge på deres Star Predator kabinet. Kabinettet er et midi tower kabinet med plads til ATX bundkort, og så har det blåt lys i fronten. Læs med i artiklen, om dette er kabinettet til dit næste build.

 

Rosewill logo

  

Kabinettet er lige stort nok til at lave en unboxing video, så vi tager den på billeder i stedet for. Man modtager kabinettet i en brun papkasse, hvor kabinettet er i. Der er flamingo, som beskytter mod stød og slag, samt en plastpose der beskytter mod ridser. Udover kabinettet finder vi også en pose med diverse skruer og strips, samt en monterings-vejledning i kassen.

 

 

Hvis vi tager et overordnet kig på udseendet, kan vi se at fronten har en slags gæller i siderne. Betjeningen befinder sig på toppen af fronten og der er en klap foran. Den højre side er helt lige uden nogen udformning, hvor den venstre side har et mønster i form af huller. På bagsiden kan vi se, at der er leveret en 120 mm blæser fra Rosewill, og at kabinettet udover det ellers ser ret standard ud.

 

 

Lad os gå lidt mere i de udvendige detaljer. Betjeningen på fronten består af 2 USB 2.0 stik og 2 USB 3.0 stik. Der er lyd ud og ind, samt en power og en reset knap. På toppen af kabinettet har vi monteringsmulighed for 2 stk. 120/140 mm blæsere. Der er støvfilter på bagsiden af hullerne.

 

Hullerne i det venstre sidepanel er flot udført, og glatter lige så stille ud ved at hullerne bliver mindre. Det er en ret lækker detalje. Dog er der ikke støvfilter på bagsiden, hvilket jeg godt kunne have ønsket mig. Klappen på fronten kan åbnes, og man kan montere hele 2 stk. 5.25" drev bag klappen.

 

Tager vi et kig på bunden, finder vi et stort støvfilter hernede. Dette kan desværre ikke fjernes uden at man vender kabinettet helt om og tager det af, hvilket er lidt ærgerligt. Bunden tilbyder montering af hele to blæsere udover strømforsyningen, hvilket er godt for airflowet.

 

 

Så er det tid til at tage siderne af og få et kig indeni. Jeg bemærker at Rosewill har givet siderne faste fingerskruer. Skruerne skrues løs, men bliver hængende på kabinetsiden, og kan ikke falde ud; det er sgu smart.

 

Inden vi kigger ind i selve kabinettet, vil jeg lige vise dig hvad der gemmer sig bag fronten. Her har vi 2 stk. 120 mm blæsere med blå dioder. Som man kan se, kan man sagtens montere andre blæsere her på fronten. Der er også radiator understøttelse til vandkøling. På selve fronten bag gællerne, er der et støvfilter som tager det værste støv.

 

 

Med sidepanelerne taget af kan tage et kig indvendigt. Som man kan se er der godt med plads til at eftermontere en CPU køler; der er et stort hul i bagpladen. 5.25" drevene monteres uden værktøj, hvilket er meget fint; og der er godt med plads i hele kabinettet, som understøtter op til ATX bundkort og grafikkort på en længde af 390 mm. Jeg bemærker at der ikke er gummigennemføringer nogen steder, hvilket ellers er meget brugt.

 

 

Af indre detaljer skal da nævnes ting som gummi støtter til strømforsyningen, udskæring til fingerskruerne til indstikskortene, så man ikke skal skrue disse i fra en skæv vinkel, og HDD bure, hvor man kan montere 3 diske i hvert bur. Burene kan helt fjernes, hvis man har behov for det. Der er 2.5" drevmontering på bagpladen, og 1.5 cm frigang til kabler på bagsiden. Jeg undrer mig over, at Rosewill ikke har givet 2 holdere med til 2.5" drev, men kun en? Udover det, endnu en smart detalje, hvor De har lavet hul i bagsiden, så man kan montere holderne med en lang skruetrækker.

 

 

Til sidst har jeg taget blæserne ud, så man kan se model numrene. Der er umiddelbart ingen data på blæserne i monteringsvejledningen eller noget. Men jeg har søgt dem på nettet, og det tyder på at de kører med op til 1800 RPM. Ingen af dem er PWM blæsere, og blæserne med lys i har både 3 polet stik og Molex stik.

 

 

Lad mig vise lidt hardwaremontage på næste side.


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte